Abstract
Denne afhandling handler om elevers undersøgende og kritiske gruppesamtaler, og om/eller hvordan disse kan føre til fælles refleksion. Målet med ph.d.-studiet har på den ene side været at vise, hvordan elever i udskolingen samtaler og sammen reflekterer på baggrund af et gennemført didaktisk design, og på den anden side så har målet været et ønske om at bidrage med faglige og fagdidaktiske begreber og tiltag til at understøtte den kritiske samtale som lærings- og refleksionsressource. Studiet tager sit udgangspunkt og er begrundet i udskolingens danskfaglige sprog- og kommunikationsundervisning velvidende, at samtalen også har et almendidaktisk perspektiv.
Der er flere baggrunde for studiet. Det er dels min egen erfaring af, at elever, som arbejder i grupper, er meget lidt undersøgende og mere svarorienteret i deres samtalearbejde, og dels at lærere, studerende og læreruddannere ikke er opmærksomme på eller vidende om (gruppe-) samtalen som danskfagligt genstandsfelt. En sådan opmærksomhed på og en viden om samtalen er vigtig, for dialog eller samtale er en danskfaglig genre på linje med talen og fortællingen eller skriftlige genrer som fx interviewet og essayet. Det betyder, at jeg opfatter samtalen som en faglig genre, der er nødvendig for eleverne at tilegne sig for at kunne deltage sagligt og kompetent i skolens samtaler som i de større samfundsmæssige samtaler. Derudover viser mundtlighedsforskning, at der er en sammenhæng mellem klasserummets mundtlige kommunikation og elevers læring og refleksion. Flere fund, i denne forskning, har vist, at samtaleformer, der kan karakteriseres som undersøgende, er centrale for elevernes læreprocesser (Alexander, 2020; Barnes, 2008; Littleton & Mercer, 2013; Maine, 2015; Reznitskaya & Wilkinson, 2017; Warwick & Cook, 2020).
En styrende hypotese i mit studie har været, at eleverne mangler (kritiske) samtalekompetencer og metasprog om (gruppe-) samtalens mulighed for at kunne opnå ny viden gennem undersøgende samtale og kritisk refleksion. I afhandlingen har jeg derfor valgt at lade den kritiske samtale være et ideal for kommunikationen mellem elever, en kritisk samtale som også forudsætter en undersøgende samtale. Samtidigt er jeg i studiet blevet opmærksom på, at når eleverne er undersøgende og kritiske i deres samtaler, og når de lytter til hinanden, så er der mulighed for at åbne et dialogisk rum for refleksion (Wegerif, 2013).
Med en designbaseret tilgang bidrager studiet til øget mundtlighedsteoretisk viden, udvikling af fagbegreber og et didaktisk tiltag, hvormed vi kan identificere og undersøge kritiske samtaler og elevers refleksion i faglige undervisningskontekster i udskolingen. Den designbaserede forskning har overordnet to mål, nemlig at udvikle viden og at udvikle didaktiske tiltag. Studiet har således både et eksplorativt formål, som er at skabe mere viden om en central, men underbelyst, kommunikationssituation i grundskolens danskfag, og studiet har et designperspektiv, hvor målet er at udvikle undervisning. Der er i den designbaserede forskning grundlæggende to forskellige typer af forskningsdesign. Den ene er et iterativt udviklingsstudie, hvor der er fokus på det didaktiske design i sig selv, og det andet er et studie, hvor der er fokus på en eksplorativ undersøgelse af studiets indsamlede empiri (Plomp & Nieveen, 2013). Mit analysefokus er det sidste. Studiet har således primært et eksplorativt formål, som på baggrund af et samspil mellem teori og empiri, kan skabe mere viden om en central, men underbelyst kommunikationssituation i grundskolens danskfag.
Jeg har designet og gennemført et intervenerende tiltag, som bestod af et 12 lektioners undervisningsforløb, der blev gennemført i fire udskolingsklasser. Jeg fulgte klassernes arbejde og i særlig grad to grupper fra hver klasse i de 14 dage, som undervisningsforløbet strakte sig over. Efterfølgende har jeg foretaget detaljerede analyser af et begrundet udvalg af elevernes gruppesamtaler, som jeg fik adgang til gennem videooptagelser og transskription, og som blev understøttet af fokusgruppeinterview og observationer.
For at kunne karakterisere, hvad der sker i elevernes samtaler, beskriver jeg, i afhandlingens to teoretiske kapitler, en teoretisk ramme. Første del af den teoretiske ramme blev udviklet før undervisningsforløbets gennemførelse, men undervejs i studiet synliggjorde empirien teoriens utilstrækkelighed. Det betød, at empirien induktivt måtte analyseres, ny teori inddrages og genereres på baggrund af analyserne. Den teoretiske ramme og den indsamlede empiri kombinerer dels et perspektiv på elever som undersøgende og kritiske samtaleaktører og dels med et perspektiv på elever, som værende refleksive i samtalen.
Studiet bygger på et sociokulturelt og dialogisk fundament, blandt andet med brug af Lev Vygotskys læringsteoretiske begreb, ´indre sprog´ og Mikhail Bakhtins dialogteori med særlig brug af hans ´ytrings´-begreb. Med den sociokulturelle læringsforståelse, som det teoretiske fundament for klasserumsforskningen, fokuserer jeg på det undersøgende og kritiske samtaleperspektiv og elevernes refleksion i samtalerne, bl.a. inspireret af Douglas Barnes & Frankie Todd (1995), Neil Mercers (1995) og Kathryn Pierce & Carol Gilles´ (2008) samtaleforskning, mens perspektivet på den refleksive samtale primært er baseret på Karen Littleton & Neil Mercers (2013), Rupert Wegerifs (2013) og Fiona Maines (2015) forskning af henholdsvis ´samtænkning ´ og henholdsvis ´kritisk og kreativ tænkning´. Derudover inddrager jeg James Paul Gee (1992) og Allan Lukes (2014) (kritiske) diskurs- og literacyforskning samt Jeppe Bundsgaards (2013) kommunikationskritiske kompetencer i mit arbejde med at definere en kritisk samtale. De kritiske samtaletyper og elevernes refleksive samarbejde er centrale faglige områder, som efterhånden udkrystalliserede sig i studiet gennem mine empiriske analyser og teoretiske arbejde.
Studiets analyser kortlægger fire forskellige kritiske samtaletyper og et bud på elevers reflekterende samtalerum, men synliggør også en IRE-struktur (initiering-respons-evaluering) i elevernes samtaler blandt andet i form af (korte) svarorienterede samtaler (Sinclair & Coulthard, 1975). Når kritiske samtaler bliver et genstandsfelt for undervisning, og dette viser sig at kunne føre til fælles refleksion, så giver det anledning til at spørge og diskutere, hvilken betydning denne viden kan have for elevernes læring og refleksion. Helt centralt for studiet bliver de fire forskellige kritiske samtaletyper, som viser sig i samtalerne: undersøgende, debatterende, associerende og kreative samtaler, som i forskellig grad og på forskellige måder kan åbne for et dialogisk, kollaborativt refleksionsrum.
Samtidigt viser det sig, at når eleverne får mulighed for at skriftliggøre deres egne mundtlige gruppesamtaler, så får de mulighed for kollaborativ samtalemonitorering. Her bidrager studiet med et konkret didaktisk tiltag, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed på, forståelse for og bevidsthed om, hvordan de samtaler med hinanden i gruppearbejdet, og hvordan de fremadrettet kan bruge denne viden til at kvalificere deres samtaler og refleksion.
I afhandlingens diskussion lader jeg studiets fund danne afsæt for at diskutere og problematisere, om de fire samtaletyper og elevernes refleksionsrum, også er dem vi, eksplicit som implicit, har en forventning om, at eleverne mestrer, når de forlader grundskolen. Jeg diskuterer hvorfor, det er svært for eleverne at være undersøgende og kritiske i deres samtaler. Endelig diskuterer jeg, hvilken betydning lytningen, elevernes manglende inddragelse af de multimodale teksters formidling, lærerens implicitte tilstedeværelse og IRE-strukturen har for samtalen
Afslutningsvist peger jeg på perspektiver for videre forskning og udvikling af undervisningspraksis, hvor en (kritisk) fagsamtale er genstandsfeltet. Jeg afrunder med nogle betragtninger over fagsamtalen som et kollaborativt tænkeredskab og som en forudsætning for elevernes muligheder for at kunne kommunikere kritisk med deres omgivelser lokalt, nationalt og globalt.
Der er flere baggrunde for studiet. Det er dels min egen erfaring af, at elever, som arbejder i grupper, er meget lidt undersøgende og mere svarorienteret i deres samtalearbejde, og dels at lærere, studerende og læreruddannere ikke er opmærksomme på eller vidende om (gruppe-) samtalen som danskfagligt genstandsfelt. En sådan opmærksomhed på og en viden om samtalen er vigtig, for dialog eller samtale er en danskfaglig genre på linje med talen og fortællingen eller skriftlige genrer som fx interviewet og essayet. Det betyder, at jeg opfatter samtalen som en faglig genre, der er nødvendig for eleverne at tilegne sig for at kunne deltage sagligt og kompetent i skolens samtaler som i de større samfundsmæssige samtaler. Derudover viser mundtlighedsforskning, at der er en sammenhæng mellem klasserummets mundtlige kommunikation og elevers læring og refleksion. Flere fund, i denne forskning, har vist, at samtaleformer, der kan karakteriseres som undersøgende, er centrale for elevernes læreprocesser (Alexander, 2020; Barnes, 2008; Littleton & Mercer, 2013; Maine, 2015; Reznitskaya & Wilkinson, 2017; Warwick & Cook, 2020).
En styrende hypotese i mit studie har været, at eleverne mangler (kritiske) samtalekompetencer og metasprog om (gruppe-) samtalens mulighed for at kunne opnå ny viden gennem undersøgende samtale og kritisk refleksion. I afhandlingen har jeg derfor valgt at lade den kritiske samtale være et ideal for kommunikationen mellem elever, en kritisk samtale som også forudsætter en undersøgende samtale. Samtidigt er jeg i studiet blevet opmærksom på, at når eleverne er undersøgende og kritiske i deres samtaler, og når de lytter til hinanden, så er der mulighed for at åbne et dialogisk rum for refleksion (Wegerif, 2013).
Med en designbaseret tilgang bidrager studiet til øget mundtlighedsteoretisk viden, udvikling af fagbegreber og et didaktisk tiltag, hvormed vi kan identificere og undersøge kritiske samtaler og elevers refleksion i faglige undervisningskontekster i udskolingen. Den designbaserede forskning har overordnet to mål, nemlig at udvikle viden og at udvikle didaktiske tiltag. Studiet har således både et eksplorativt formål, som er at skabe mere viden om en central, men underbelyst, kommunikationssituation i grundskolens danskfag, og studiet har et designperspektiv, hvor målet er at udvikle undervisning. Der er i den designbaserede forskning grundlæggende to forskellige typer af forskningsdesign. Den ene er et iterativt udviklingsstudie, hvor der er fokus på det didaktiske design i sig selv, og det andet er et studie, hvor der er fokus på en eksplorativ undersøgelse af studiets indsamlede empiri (Plomp & Nieveen, 2013). Mit analysefokus er det sidste. Studiet har således primært et eksplorativt formål, som på baggrund af et samspil mellem teori og empiri, kan skabe mere viden om en central, men underbelyst kommunikationssituation i grundskolens danskfag.
Jeg har designet og gennemført et intervenerende tiltag, som bestod af et 12 lektioners undervisningsforløb, der blev gennemført i fire udskolingsklasser. Jeg fulgte klassernes arbejde og i særlig grad to grupper fra hver klasse i de 14 dage, som undervisningsforløbet strakte sig over. Efterfølgende har jeg foretaget detaljerede analyser af et begrundet udvalg af elevernes gruppesamtaler, som jeg fik adgang til gennem videooptagelser og transskription, og som blev understøttet af fokusgruppeinterview og observationer.
For at kunne karakterisere, hvad der sker i elevernes samtaler, beskriver jeg, i afhandlingens to teoretiske kapitler, en teoretisk ramme. Første del af den teoretiske ramme blev udviklet før undervisningsforløbets gennemførelse, men undervejs i studiet synliggjorde empirien teoriens utilstrækkelighed. Det betød, at empirien induktivt måtte analyseres, ny teori inddrages og genereres på baggrund af analyserne. Den teoretiske ramme og den indsamlede empiri kombinerer dels et perspektiv på elever som undersøgende og kritiske samtaleaktører og dels med et perspektiv på elever, som værende refleksive i samtalen.
Studiet bygger på et sociokulturelt og dialogisk fundament, blandt andet med brug af Lev Vygotskys læringsteoretiske begreb, ´indre sprog´ og Mikhail Bakhtins dialogteori med særlig brug af hans ´ytrings´-begreb. Med den sociokulturelle læringsforståelse, som det teoretiske fundament for klasserumsforskningen, fokuserer jeg på det undersøgende og kritiske samtaleperspektiv og elevernes refleksion i samtalerne, bl.a. inspireret af Douglas Barnes & Frankie Todd (1995), Neil Mercers (1995) og Kathryn Pierce & Carol Gilles´ (2008) samtaleforskning, mens perspektivet på den refleksive samtale primært er baseret på Karen Littleton & Neil Mercers (2013), Rupert Wegerifs (2013) og Fiona Maines (2015) forskning af henholdsvis ´samtænkning ´ og henholdsvis ´kritisk og kreativ tænkning´. Derudover inddrager jeg James Paul Gee (1992) og Allan Lukes (2014) (kritiske) diskurs- og literacyforskning samt Jeppe Bundsgaards (2013) kommunikationskritiske kompetencer i mit arbejde med at definere en kritisk samtale. De kritiske samtaletyper og elevernes refleksive samarbejde er centrale faglige områder, som efterhånden udkrystalliserede sig i studiet gennem mine empiriske analyser og teoretiske arbejde.
Studiets analyser kortlægger fire forskellige kritiske samtaletyper og et bud på elevers reflekterende samtalerum, men synliggør også en IRE-struktur (initiering-respons-evaluering) i elevernes samtaler blandt andet i form af (korte) svarorienterede samtaler (Sinclair & Coulthard, 1975). Når kritiske samtaler bliver et genstandsfelt for undervisning, og dette viser sig at kunne føre til fælles refleksion, så giver det anledning til at spørge og diskutere, hvilken betydning denne viden kan have for elevernes læring og refleksion. Helt centralt for studiet bliver de fire forskellige kritiske samtaletyper, som viser sig i samtalerne: undersøgende, debatterende, associerende og kreative samtaler, som i forskellig grad og på forskellige måder kan åbne for et dialogisk, kollaborativt refleksionsrum.
Samtidigt viser det sig, at når eleverne får mulighed for at skriftliggøre deres egne mundtlige gruppesamtaler, så får de mulighed for kollaborativ samtalemonitorering. Her bidrager studiet med et konkret didaktisk tiltag, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed på, forståelse for og bevidsthed om, hvordan de samtaler med hinanden i gruppearbejdet, og hvordan de fremadrettet kan bruge denne viden til at kvalificere deres samtaler og refleksion.
I afhandlingens diskussion lader jeg studiets fund danne afsæt for at diskutere og problematisere, om de fire samtaletyper og elevernes refleksionsrum, også er dem vi, eksplicit som implicit, har en forventning om, at eleverne mestrer, når de forlader grundskolen. Jeg diskuterer hvorfor, det er svært for eleverne at være undersøgende og kritiske i deres samtaler. Endelig diskuterer jeg, hvilken betydning lytningen, elevernes manglende inddragelse af de multimodale teksters formidling, lærerens implicitte tilstedeværelse og IRE-strukturen har for samtalen
Afslutningsvist peger jeg på perspektiver for videre forskning og udvikling af undervisningspraksis, hvor en (kritisk) fagsamtale er genstandsfeltet. Jeg afrunder med nogle betragtninger over fagsamtalen som et kollaborativt tænkeredskab og som en forudsætning for elevernes muligheder for at kunne kommunikere kritisk med deres omgivelser lokalt, nationalt og globalt.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | Odense |
---|---|
Forlag | Syddansk Universitet |
Antal sider | 390 |
Status | Udgivet - 25 maj 2021 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Kritisk samtale, undersøgende samtale, krativ samtale, debatterende, samtale, associerende samtale gruppesamtale, intherthinking, samtænkning, kollaborativ samtalemonitorering