Kroppens betydning for lærerens lederskab

Afhandlingen er et resultat af en fænomenologisk inspireret, kvalitativ undersøgelse, der belyser kroppens betydning for lærerens lederskab. Afhandlingens metodiske grundlag trækker på hermeneutisk- fænomenologi, visuel etnografi og en orientering mod ’arts-based’ forskningspraksis. Afhandlingen åbner for et nyt perspektiv på læreres lederskab, et perspektiv der
stiller sig kritisk an i forhold den dominerende diskurs på området om klasserumsledelse, en diskurs der synes domineret af management og ikke ledelse. Det empiriske materiale bygger på en kvalitativ undersøgelse, hvor fire lærere er fulgt over 18 måneder i både 1., 4., 6., 7. og 9.klasse.
Den eksperimenterende, narrative tilgang er dels begrundet i et ønske om at kommunikere i et sprog tættere på læreres pædagogiske praksis – og derved i dele af afhandlingen lægge afstand til det mere traditionelle akademiske sprog - og dels ud fra en erkendelse af, at det klassiske akademiske sprog ikke rækker, når projektets primært oplevelsesbaserede viden forsøges undersøgt og formidlet. For kropslige, ofte tavse, dimensioner af læreres lederskabspraksis lader sig ikke nemt indfange og transformeres uigenkaldeligt i kontinuerlige bevægelser mellem de levede, sanselige oplevelser og ordet. De forskelligartede kollaborative metoder har blandt andet givet plads til flere stemmer og perspektiver på mulige tolkninger. Afhandlingens fund peger på, at kroppen har en stor betydning for lærerens lederskab, og at kroppen er i spil på mange niveauer, både i relation til lærernes forhold til dem selv, i relationen til
det enkelte barn og i relation til små grupper eller klassen som helhed. Med udgangspunkt i afhandlingens helhedsorienterede kropssyn viser analysen eksempler på, hvordan sammenhængen mellem kroppen, personligheden og professionaliteten konstant er present i lærerens pædagogiske praksis. Under det empiriske arbejde udviklede de deltagende lærere en markant større indsigt og medvidenhed om betydningen af kropslige dimensioner i læreres
lederskabspraksis, og netop den erkendelse skaber håb for, at kroppen og kroppens sprog finder indpas både i uddannelse og efter- og videreuddannelse af lærere i den danske folkeskole. Afhandlingen er finansieret af Ph.d. Rådet for Uddannelsesforskning og gennemført i et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC (nuværende Professionshøjskolen København) og
Københavns Universitet. Afhandlingen er en del af en større forskningssatsning om ”Krop, bevægelse og lederskab i uddannelse og professionel praksis” på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet