Kropsdannelse: Om alsidig dannelse af kroppen i daginstitutionspædagogikken

I denne præsentation fremlægges de første resultater af et teoristudie om kropsdannelse. Undersøgelsen er motiveret af en erkendelsesinteresse for at forstå øvelsespraksisser, som er rettet mod kroppens dannelse. Som udgangspunkt skal der spores historiske aspekter af begrebet `legemsøvelse´, altså øvelser der har til formål at træne kroppen… (Den Danske Ordbog.dk). Herefter sættes begrebet ind i en dannelseskontekst og det skal undersøges hvad det vil sige at øve sin krop. Til formålet inddrages Peter Sloterdijks filosofiske tilgang - mennesket er dømt til at øve sig - til at reflektere over øvelsesbegrebet (Sloterdijk, 2012). En alsidig kropslig øvelsespraksis efterlader ikke kroppen upåvirket og det aspekt belyses ved hjælp af habitus-begrebet (Bourdieu, 2001; Wacquant, 2014) og Hartmut Rosa´s begreb `resonanserfaringer´(Rosa, 2016).
Indsigterne skal bruges til at gentænke begrebet `legemsøvelse´ som øvelsespraksisser, der sigter mod kroppens dannelse og til at formulere grundlæggende didaktiske aspekter målrettet aldersgruppen i dagtilbud. Centralt står spørgsmålet om, hvordan man kan forankre en alsidig kropslig øvelseskultur i hverdagen, som er håndterbar, begribelig og meningsfuld (Antonovsky, 2000).