Kropslig motivering af bevægelse i skolen

Med denne artikel vil vi argumentere for, at lærere og pædagoger kan motivere og inspirere elever til at deltage i bevægelsesaktiviteter i skolen ved at tale til deres kropslighed og ikke kun ved at tale til deres fornuft. Skolehverdagen er fuld af eksempler på, at elevernes kropslighed marginaliseres og undertrykkes i undervisningen, og at væsentlige muligheder for at skabe motivation forpasses. Selv når det gælder om at motivere eleverne til at deltage i fysisk aktive undervisningsformer, er det stadig en udbredt praksis, at elever bliver bedt om at sætte sig ned og tie stille, mens reglerne og ideen med aktiviteten bliver forklaret. I artiklen viser vi, hvordan lærere kan motivere elever ved at promovere undervisningsaktivitetens kropsligt mærkbare nerve, i stedet for rationale, og at dette bl.a. gøres ved at vække elevernes førrefleksive og kropslige erfaringer til live under aktiviteten, ved at gentage og øve aktiviteten, samt ved kropsligt at eksemplificere, udtrykke og videregive de måder som motiveret deltagelse kan komme til udtryk på under aktiviteten.