Projekter pr. år
Abstract
Artiklen er en empirisk baseret undersøgelse af, hvordan brugen af kritisk diskursanalyse i forbindelse med bachelorvejledningen- og skrivningen på læreruddannelsen muliggør en særlig dannelse til lærer gennem opøvelse af de studerendes kritiske kompetencer. Vi analyserer fire bachelorprojekter fra læreruddannelsen i Jelling samt kvalitative interviews med de studerende. Desuden fremstilles og diskuteres det værkstedsformat, som dannede ramme om vejledningen, og de deltagelsesmuligheder, det gav de studerende.
Med artiklen ønsker vi at komme bagom generaliserende forståelser af teori i læreruddannelsen og sætter derfor fokus på, hvordan de studerende konkret har arbejdet med bestemte nøglebegreber i relation til deres undervisningsfag. Vi har dansk, samfundsfag, engelsk og historie i spil. I tre af opgaverne er der særskilt fokus på kulturbegrebet, i den sidste på køn. Tre af opgaverne rummer kritiske og historisk anlagte læreplans- eller læremiddelanalyser, mens den fjerde via en original kvantitativ metode fremanalyserer kulturbegrebet i to fagportaler til engelskundervisningen i udskolingen.
Formålet er at undersøge, hvordan diskursanalyse opfattes og bruges af lærerstuderende, hvordan teorien spiller sammen med andre teorier (fx Klafkis kategoriale dannelsesteori eller Gilliams analyser af kulturel identitet), og hvilken betydning diskursanalysen har haft for de studerendes forståelse af det grundskolefag og den praksis, deres opgave retter sig imod. Hypotesen er, at teori først og fremmest er analytiske kategorier, vi bruger til at forstå et felt og en praksis med, og at diskursanalysen har et særligt potentiale i forhold at myndiggøre de studerende via kultiveringen af deres kritiske kompetencer.
Vores analyser viser, at de studerende ikke blot betragter diskursanalyse som en bestemt undersøgelsesmetode eller analyseform blandt andre, men derimod som en vej til at opøve et bestemt kritisk og analytisk blik på de tekster og det sprog, som rammesætter lærerprofessionen i form af læreplaner, fagportaler, læremidler på den ene side eller læreres og elevers italesættelser af fx køn, læring, nationalitet, identitet og kultur på den anden.
Vi argumenterer derfor for, at denne type myndiggørelse er central for selve det at blive til som lærer, fordi det bliver muligt for de kommende lærere at forholde sig kritisk til den sociale og diskursive praksis, som de er underlagt og skal forholde sig til i deres virke som lærere. Der sker en samtidig afnaturalisering af skolens rammer og egen professionsidentitet.
Med artiklen ønsker vi at komme bagom generaliserende forståelser af teori i læreruddannelsen og sætter derfor fokus på, hvordan de studerende konkret har arbejdet med bestemte nøglebegreber i relation til deres undervisningsfag. Vi har dansk, samfundsfag, engelsk og historie i spil. I tre af opgaverne er der særskilt fokus på kulturbegrebet, i den sidste på køn. Tre af opgaverne rummer kritiske og historisk anlagte læreplans- eller læremiddelanalyser, mens den fjerde via en original kvantitativ metode fremanalyserer kulturbegrebet i to fagportaler til engelskundervisningen i udskolingen.
Formålet er at undersøge, hvordan diskursanalyse opfattes og bruges af lærerstuderende, hvordan teorien spiller sammen med andre teorier (fx Klafkis kategoriale dannelsesteori eller Gilliams analyser af kulturel identitet), og hvilken betydning diskursanalysen har haft for de studerendes forståelse af det grundskolefag og den praksis, deres opgave retter sig imod. Hypotesen er, at teori først og fremmest er analytiske kategorier, vi bruger til at forstå et felt og en praksis med, og at diskursanalysen har et særligt potentiale i forhold at myndiggøre de studerende via kultiveringen af deres kritiske kompetencer.
Vores analyser viser, at de studerende ikke blot betragter diskursanalyse som en bestemt undersøgelsesmetode eller analyseform blandt andre, men derimod som en vej til at opøve et bestemt kritisk og analytisk blik på de tekster og det sprog, som rammesætter lærerprofessionen i form af læreplaner, fagportaler, læremidler på den ene side eller læreres og elevers italesættelser af fx køn, læring, nationalitet, identitet og kultur på den anden.
Vi argumenterer derfor for, at denne type myndiggørelse er central for selve det at blive til som lærer, fordi det bliver muligt for de kommende lærere at forholde sig kritisk til den sociale og diskursive praksis, som de er underlagt og skal forholde sig til i deres virke som lærere. Der sker en samtidig afnaturalisering af skolens rammer og egen professionsidentitet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Studier i læreruddannelse og profession |
ISSN | 2445-8538 |
Status | Udgivet - 2021 |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Læreruddannelse
- bachelorprojekt
- dannelse
- diskursanalyse
- myndiggørelse
Projekter
- 1 Afsluttet
-
Diskursanalyse i læreruddannelsen
Peters, R. (Projektdeltager), Skovmand, K. (Projektleder) & Juulsen, M. S. T. (Projektdeltager)
02/12/19 → 31/12/22
Projekter: Projekt › Forskning