Kunsten at læse langsomt

Litteratur kan ikke konkurrere med sociale medier og computerspil, når det gælder hurtig behovsopfyldelse og stimulering af et biologisk belønningssystem, men læsning i slow motion rummer sin helt egen belønning, der har en dyberegående virkning.

Al lære at læse litteratur handler om at lære at læse langsomt. Det mente den kendte litteraturforsker Paul de Man i hvert fald. Synspunktet er ikke nyt. I 1623 opfordrer den første udgave af Shakespeares folio (en samling med 36 skuespil) læseren til at læse dramatikeren ”igen og igen”. At læse Shakespeare med forståelse er ensbetydende med at dvæle, genlæse, dybdelæse og langsomlæse. Det kræver dvælende læsning og eftertanke at forstå den dramatiske rækkevidde og sprogfilosofiske dybde i Julies ord i den berømte balkonscene, her i Niels Brunses oversættelse fra 1997: ”Hvad er et navn? Det, som vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes; og Romeo ville, var han uden navn, beholde den fuldkommenhed, han ejer”.