Kunsten at skabe rum for det æstetiske i pædagogisk praksis.

Formålet med artiklen er at introducere en æstetisk tilgang i praksis, der favner det immaterielle og det spontane. Den forholder sig samtidig kritisk til den rådende æstetik-forståelse, der vægter produktion. Artiklen vil vise, at børn allerede er i gang med æstetisk praksis og vil synliggøre to aspekter, som den rådende æstetik-forståelse overser, så det pædagogiske fokus og arbejde med æstetik udvides i dagtilbudskonteksten. Til at illustrere børns æstetiske praksis og hvordan pædagoger kan understøtte æstetisk eksperimenterende samværsformer, trækker jeg empiriske eksempler frem, der skaber rum for børns politiske, poetiske og performative fremtræden.
Artiklen trækker på Hannah Arendts filosofi, hvor frihed som intersubjektivitet og fremtrædelse er centrale begreber, og hvor det æstetisk-kommunikative rum ses som en vej til udvikling og styrkelse af intersubjektivitet og fællesskaber i pædagogisk praksis.