Kvalitetsmåling med Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-3): 2. Delrapport, Aarhus Kommune 2020

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerRapportForskning

Abstract

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af ECERS-3 observationer, hver af tre timers varighed og udført af certificerede observatører mellem kl. 9 og kl. 12. Observationerne ser på hvilke muligheder, børn tilbydes omkring omsorg, struktur, interaktion, læring og indhold. Altså hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvordan personalet møder børnene (herunder både arbejdet med børnefællesskabet og mødet med det enkelte barn), hvordan personalets tilgang til læring er, og hvilket indhold, man er sammen om. Derudover er der også fokus på, hvordan personalet varetager børnenes sikkerhed og sundhed og udviser omsorg for børnene. ECERS-3 spørger: hvordan er det at være barn her?
Undersøgelsen af det pædagogiske læringsmiljø i Aarhus Kommune, indebærer at der laves observationer i udvalgte dagtilbud, hvor der observeres på alle stuer.

På tværs af afdelingerne er alle kriterier for tilstrækkelig kvalitet opfyldte, dvs. der drages tilstrækkelig omsorg for børnene, så de trives, og der er god udviklingsstøtte for de fleste læringsaktiviteters vedkommende. Data peger også på, at der er rigtig god kvalitet i samspillene mellem børn og personale, så alle børn får optimale udviklingsmuligheder og muligheder for at føle sig en del af et fællesskab, hvor de anerkendes og deres perspektiver fremhæves som vigtige.
Scoren for interaktioner og organisationsstruktur er 5,04 og 4,59, mens scoren for læringsaktiviteter samlet er 2,27. Det viser, at det kan forventes, at børnene udvikler gode socio-emotionelle kompetencer, men for de kognitive kompetencers vedkommende udnyttes læringspotentialet ikke helt. Den gode praksis i forhold til interaktion og organisationsstruktur skal udbredes endnu mere til også at dække andre læreplansområder og til dels Sprog og Literacy, hvor det er vigtigt at alle børn får del i de gode samtaler. På 10 stuer er kvaliteten for interaktion mellem børn og voksne fremragende, to er god kvalitet og én er utilstrækkelig.
Personalet sætter rammerne for dagens struktur og organisering. Et sted blev det observeret hvordan den ene halvdel af gruppen på et tidspunkt skulle arbejde med grønsagstryk og den anden halvdel med et virtuelt spil. I begge aktiviteter var der fra start en ret fast struktur som langsomt blev løsnet, sådan at der blev givet plads til børnenes egne initiativer. Det interessante er, at disse initiativer i længere tid holdt sig indenfor den indholdsmæssige ramme som personalet havde sat - og at en hel del børn fortsatte med aktiviteten i længere tid. Med inspiration fra Pramling Samuelsson kunne man beskrive forløbet med de pædagogtilrettelagte aktiviteter med bestemte børn og et bestemt indhold som en bevægelse fra det formbundne til det mere åbne eksplorative samspil.
Gennemsnittet for sprog og Literacy er 3,82 dvs. tilstrækkelig men lige knap nok god kvalitet. Der er således et grundlag og potentiale for udvikling af kvalitet til gavn for børnenes trivsel og læring. Personalet er dygtige til at støtte sprogudvikling men kan fremover også have fokus på bøger og på brugen af dem sammen med børnene. Skrift er ikke særlig synligt på stuerne men også her er der stort udviklingspotentiale.
Vedrørende læringsaktiviteter kan der føres flere samtaler med børnene om, hvad de laver, og have interaktioner, hvor personalet opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer. I dette og i de fleste tilfælde under observation og vurdering af læringsaktiviteter er der tale om at det begrænsede udvalg af materialer og legetøj begrænser børnenes læringsmuligheder. Under punkterne 17 til 21 vil ekstra opmærksomhed på materialer ifølge ECERS øge kvaliteten. Den ekstra opmærksomhed på materialer og tilgængelighed skal følges af opmærksomhed på, hvordan der kommunikeres og interageres med børnene, mens de fx tegner og maler, graver og bygger, tæller og regner osv., hvilket også påvirker fri leg positivt (fx under punkt 34).
I forhold til tiden med fri leg kan personalet være mere engagerede i børnenes leg og aktivitet. Personalet kan komme med forslag til børnenes leg/aktivitet og dernæst vise respekt for børnenes valg og legens udvikling. Det vigtige er i udgangspunktet ikke hvem der tager initiativ til leg (børn eller voksne) men at legen og dens indhold er børnecentreret og legebaseret.
Vejledning i grovmotorik kan også gøres til et indsatsområde, der kan imødekommes ved at antage denne skærpede opmærksomhed på læringsaspekter og at personalet formentlig kan være tættere på børnene – altså at pædagogisk arbejde med børn i mindre grupper ikke medfører, at andre børn ikke superviseres eller overlades til sig selv.

OriginalsprogDansk
Udgave3
Antal sider69
StatusUdgivet - 26 feb. 2021

Emneord

  • Undersøgelsesdesign, teori og metode
  • Børn og unge

Citationsformater