Kvalitetssikring i pædagogisk arbejde – et nyt perspektiv på en gammel idé

Kvalitetssikring er blevet en central faktor i al uddannelse og skole, i pædagogisk arbejde og i sundhedssektoren siden kvalitetsreformerne i 00’erne. Men faktisk er kvalitetssikring blevet en del af styringsmodellen i både den danske og mange vestlige samfunds statsadministration de seneste ca. 30 år. Det kan måske forklare, hvordan evaluering gik fra at være et pædagogisk redskab til at være et styringsredskab.
Dette projekt undersøger kvalitetssikringsbegrebet ud fra et idéhistorisk perspektiv. Det vil sige som et begreb med en tilblivelseshistorie, der kan beskrives og analyseres. Det gør jeg i tre empiriske periodestudier med afsæt i Reinhardt Kosellecks begrebshistorie og dens kombination af sproglig analyse, diakrone og synkrone kontekster. Formålet er at udkrystallisere kvalitetssikringsbegrebets hovedtræk og undersøge baggrunden for dets opståen mhp. at forstå dets betydning i dag. Perspektivet er ikke kun, hvordan det rammesætter skolen og dens demokratiske dannelseskultur. Perspektivet
er også, hvilke værdier og hvilket menneskesyn, den implicit bringer med ind i pædagogiske institutioner i et samfund med frihed og folkestyre.

Introduktion
Projektets udgangspunkt er primært folkeskolen, hvor især reformen i 2013 etablerede kvalitetssikring som præmis for det pædagogiske arbejde. Ambitionen var dokumenteret kvalitet. Idealet var gennemsigtighed,
økonomistyring og klare mål, midlet var især målinger og test.
Styringsmodellen blev derfor en ’accountability-kæde’ af kvalitetsmål fra elev, lærer, leder og kommune til nationalt niveau, mens test og ’kvalitetsrapporter’ blev en del af den daglige og årlige turnus. Samme overordnede billede tegner sig for vuggestuer og børnehaver. For alle gælder, at kvaliteten ideelt set skal stige målbart for hvert år.
Denne målingsorienterede tilgang til kvalitet rummer ganske indgribende dilemmaer ift. skolens pædagogiske og faglige indhold, til lærernes arbejdsvilkår og til elevernes trivsel. Det er fx. veldokumenteret, at kvalitetssikring og det styringssystem, det er indlejret i, har fremmet et generelt performancepres, som manifesterer sig på forskellige måder.
Men hvad kendetegner egentlig kvalitetssikringsbegrebet som begreb? Hvor kom idéen om kvalitetssikring fra? Har det sikret kvaliteten? Og: Er det et neutralt redskab?
Et grundspørgsmål er, hvilke værdier og hvilket menneskesyn begrebet om kvalitetssikring bygger på.
Jeg interesserer mig i den forbindelse for, hvilke dilemmaer der knytter sig til kvalitetssikringsbegrebet i et demokratisk samfund. Det er nogle af grundspørgsmålene i dette projekt, som vil blive søgt besvaret ud fra den idéhistoriske analyse af kvalitetssikringsbegrebets historie.

Teoretisk baggrund
Kvalitetssikringsbegrebets idéhistorie undersøges godt hundrede år tilbage i en teoretisk ramme inspireret af især den tyske idéhistoriker Reinhardt Koselleck, suppleret af den idéhistoriske prosopografi, som især tegnes af Mirowski & Plehwes neoliberalismestudier.
Jeg er bla. inspireret af Kosellecks ’diakrone dybdeinddeling’ som strategi til at synliggøre langstrakte strukturforandringer, men også hans teori om tiden: At forholdet mellem menneskers erfaringsrum og forventningshorisont har rykket sig i moderniteten, hvor vi lever i en accelereret tid vendt mod fremtiden.
Den prosopografiske idéhistorie arbejder med, hvordan idéer ’vandrer’ og videreføres gennem tankekollektiver, hvilket er karakteristisk for kvalitetssikringsbegrebet, selvom der også er signifikante bidrag fra enkeltpersoner. Med de konceptualiseringer, som dette lange rids giver anledning til, undersøger jeg dernæst konkret, hvordan installeringen af kvalitetssikringsbegrebet i skole og uddannelse kan efterspores i empirisk materiale fra de seneste godt tredive år.

Metode
Begrebshistoriske, empiriske studier i tre tidsperioder af forskelligartede kilder, der alle har et signifikant indhold ift. kvalitetssikringsbegrebets opståen og udfoldelse i den givne periode, - og desuden har en påviselig virkningshistorie. Dette diakrone perspektiv samles i sidste del med henblik på at forstå folkeskolens nutidige kvalitetssikringsbegreb i et nyt perspektiv.
Analytisk veksles mellem oversigts- og nedslagsperspektiv i primære tekster hhv. paradigmatiske eksempelcases, hvorved jeg kan påvise både dets semantiske
konstans og varians over tid og i nye miljøer.
Formålet er bla. at skabe et sprog for de demokratiske dilemmaer, som denne udvikling kan repræsentere, idéhistorisk set.

Resultater
Jeg har ikke færdiggjort de sidste dele af empirien og den opsamlende diskussion af de demokratiske perspektiver. Men jeg har afdækket og analyseret begrebets tilblivelseshistorie i både dansk og international industriproduktion - og hvordan det har formet kvalitetssikring som begreb, ideal og metode.
Kvalitetssikring står ikke alene men er en del af et kompleks af metoder, fagdiscipliner, antagelser og traditioner. Dette begrebskompleks har en længere idéhistorisk tradition i den angelsaksiske, især amerikanske skole men også i administration, management og økonomi. Begrebskomplekset har dertil været en inspiration for nyere, internationale skole- og uddannelsestendenser
gennem bl.a. IEA, OECD m.fl Undersøgelsen af disse idéhistoriske linjer har givet anledning til nye konceptualiseringer, som igen giver mulighed for at uddybe
analyserne yderligere, bla. ved formulere og forstå de forskellige dagsordener og krydspres af idéer og værdier, som ledere og professionelle kan opleve gennem
kvalitetssikrings-praksisser.

Diskussion og konklusion
Jeg har endnu ikke en konklusion, men jeg vil gerne med baggrund i mine resultater facilitere en drøftelse af, hvordan man som pædagog, lærer, socialrådgiver eller leder kan navigere i kvalitetssikringsuniverset.
Kan man bruge denne viden i sin praksis?

Referencer
Biegel, J. (2015). Kvalitetsledelse betaler sig – en videnskabelig publikation om muligheder og faldgruber (1. udg.). Aalborg Universitetsforlag.

Biesta, G. (2020). Perfect education, but not for everyone: On society’s need for inequality and the rise of surrogate education, Zeitschrift für Pädagogik vol 66 1.

Böwadt, P.R., Pedersen, R., Vaaben, N. (2019). Når Verdens bedste job bliver for hårdt. Ledelse, Organisation og Forvaltning, Københavns Professionshøjskole.

Hansen, T.I. (2023). Kvaliteters kvalitet i undervisningen, Acta Didactica Norden vol. 17. 1.

Koselleck, R. (2007). Begreber, tid og erfaring. Hans Reitzels Forlag.

Mikkelsen, S. (2020). Målstyring, lærerarbejde og undervisningskvalitet. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Mirowski, P. & Plehwe, D. (2015). The Road From Mont Pelerin (2. udg.). Harvard University Press.

Togsverd, L. (2015). Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne. Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Ydesen, C. & Andreassen, K.E. (2019). Koblinger mellem økonomi og uddannelse: Et rids af dansk transnational uddannelseshistorie. Educare vol. 1.

Ydesen, C. & Andreassen, K.E. (2020). Historical Roots of the Global Testing Culture in Education. Nordic Studies in Education vol. 40 2