Kvalitetsvurdering i dagtilbud med Infant/Toddler Environment Rating Scale (ITERS-3): 3. delrapport, Aarhus Kommune 2021

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af ITERS-3 observationer, hver af tre timers varighed og udført af certificerede observatører mellem kl. 9 og kl. 12. Observationerne ser på hvilke muligheder, børn tilbydes omkring omsorg, struktur, interaktion, læring og indhold. Altså hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvordan personalet møder børnene (herunder både arbejdet med børnefællesskabet og mødet med det enkelte barn), hvordan personalets tilgang til læring er, og hvilket indhold, man er sammen om. Derudover er der også fokus på, hvordan personalet varetager børnenes sikkerhed og sundhed og udviser omsorg for børnene. ITERS-3 spørger: hvordan er det at være barn her?
Gennem observationerne scores ITERS-3 skalaens 33 underpunkter som 1) utilstrækkelig kvalitet; 3) tilstrækkelig kvalitet; 5) god kvalitet og 7) fremragende kvalitet (EVA, 2020). For hvert scoret underpunkt beregnes scoren præcist og følger således vejledningen til administration af vurderingsskalaen (Harms et al, 2019). Scoren omsættes i tal på en 1-7 pointskala (Likertskala).
I forhold til Plads og indretning (punkt 1-4, gennemsnitscore 3,67) er der god plads til børnene, et par steder dog ikke rigeligt med plads. På alle stuer tilbydes bløde møbler i flere områder, fx tæpper og måtter (punkt 2.5.3). Der er bl.a. sofa, skummåtte og gulvtæpper eller madras, og et legehjørne til grovmotorik med skummadras og en stor skumtrekant. De bløde områder anvendes under observationerne til at læse i men også til fysisk aktiv leg. I forhold til bløde områder kan det være gavnligt at tænke i at skabe ”fredede områder”, hvor børnene kan trække sig og slappe af uden at blive forstyrret. Der er ofte bløde områder i vuggestuerne. Men disse bruges ofte både til afslapning og tumleleg.
På to stuer har nogle børn ikke fodstøtte på taburetterne og sidder på glatte overflader. Siddepladserne til børnene er her ikke komfortable og støttende for de fleste af børnene (punkt 2.3.4). Triptrap stole med billeder af børnene på, kan give børnene ”faste pladser” så indstillingen altid passer til barnet. Taburetter kan, hvis de skal anvendes, vendes så der er bedre chance for fodstøtten passer.
Der ses nogen variation i udstillinger og dokumentationer af børnenes egne produktioner. Der er plakater med bogstaver, dyr, håndvask mm. de fleste steder. Den store udfordring synes at være at udnytte dokumentation stimulere børnenes interesse for udstillingerne, hvilket kan gøres ved at personalet hver dag peger på og læser ord på udstillingerne og benytter de udstillede materialer til at fremme uformelle samtaler med børnene. Det er vigtigt, at materialerne er i børnehøjde og er aktuelle, så børnene selv har lyst til at initiere samtaler om de udstillede materialer.
For Personalets rutiner for personlig pleje (punkt 5-8, gennemsnitsscore 4,79) medfører de fysiske rammer/ stuens indretning forhindringer for en nem visuel overvågning af børnene, fx hvor badeværelset er placeret væk fra stuen uden mulighed for opsyn. Krybberummet/ børnenes soverum er heller ikke altid visuelt overvåget.
Måltiderne gennemføres generelt i en behagelig stemning og børnene opmuntres så vidt muligt til selvhjulpenhed. I forhold til de sanitære krav vaskes bordene af før og efter måltidet – På halvdelen af stuerne er der behov for mere opmærksomhed på bordvaks og håndvask (punkt 5.5.3).
Personalets vejledning og hjælp til børnene til at overholde sundhedsprocedurer er god de fleste steder, men rent praktisk bør børnene altid spise af tallerkner og ikke direkte fra et bord og naturligvis aldrig fra gulvet eller jorden, når man er ude. Sikkerhedspraksis er god. Personalet er stort set altid tæt på børnene. Der observeres mange eksempler på, at personalet på en forståelig måde forklarer børnene, hvorfor de ikke må lave farlige handlinger, fx forklares et barn, der kravler op i vindueskarmen, at det er farligt og at det kan falde ned og slå sig. Et barn, der hopper fra en lille babyrutsjebane i stedet for at rutsje, korrigeres og får en forklaring om, at det kan ramme de andre børn på madrassen, når det hopper.
Gennemsnittet for Sprog og bøger (punkt 9-14) er 5,2, og det viser, at der tales meget med børnene og spørges til, hvad de laver eller er optagede af. Personalet er på alle stuer normalt lydhøre over for barnets interesse, engagement eller humør. Der tales med børnene om det de er i gang med og der bruges ord til at beskrive barnets handlinger. Det sker på alle stuer somme tider på en legende måde (punkt 9.3.4), dog observeres ikke hyppig brug af leg med ordene (punkt 9.7.2).
Der er god kvalitet for sprogstimulering i form af samtaler og kommunikation. ITERS anbefaler, ligesom det meste sprogvurderingsmateriale, at man arbejder med sprog hele tiden og i det daglige læringsmiljø. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle børn – også de mindste og de børn, der ikke af sig selv kommunikerer så meget, får samtaler med de voksne i løbet af dagen. Man kan tænke på at spørge ind til børnene, og give sig tid/ skabe rum for at lade dem svare. I mange af observationer af højeste kvalitet ses at personalet benævner hvad børnene gør, de opfatter også pludren som kommunikation, og de besvarer altid børnenes kommunikation.
Udover at sætte ord på, får børnene også hjælp til at tale sammen, og personalet udvider og opfordrer børn til at lege med sproget. Personalet reagerer på børnenes subtile kommunikation, fx bemærkes når kropssprog signalerer behov for interaktion og personalet siger ord, som børn forsøger at kommunikere og tilføjer flere ord og ideer for at udvide og berige børnenes kommunikation. Der kan rettes mere opmærksomhed på turtagningssamtaler, som for de mindste også kan være verbal leg og pludresamtaler.
Der observeres brug af bøger på alle stuerne. Når der læses eller bruges bøger, er bogtiden behagelig og personalet udviser interesse for og glæde ved bogen. Scoren er god til fremragende kvalitet for alle stuerne. Personalet viser billeder og sætter en gang imellem også ord på, udpeger og navngiver billeder i bogen (83 %) eller læser teksten og taler med børnene om billederne (punkt 13.5.4 er 67 %). Flere stuer har fine materialer, fx laminerede ark, der også anvendes til at læse fra og tale om.
Bøger kan også anvendes uden for på legepladsen, fx under læhegn. Nogle steder må de mest slidte eksemplarer kasseres og nye bøger anskaffes.
Vedrørende Læringsaktiviteter (punkt 15-24, score 2,63) kan der fokuseres yderligere på materialerne. De gode samspil, der viser fremragende kvalitet, er også til stede for elementerne i Læringsaktiviteter, men det samlede læringsmiljø tilbyder ikke altid børnene alle de ressourcer, der anses nødvendige for at understøtte børnenes læring i bredere forstand. Finmotorik og krea blev ikke prioriteret på nogle af stuerne under rundens observationer.
Personalet er entusiastiske omkring musik og bevægelse (fagter, klappe, bevæge sig rytmisk) og opmuntrer børnene til at deltage. Det er alene fravær af musikmaterialer/ instrumenter, der gør, at scoren her ikke er på fremragende kvalitet.
Der er god kvalitet for Grovmotorik og for Natur/science. Indholdet i disse aktiviteter/ lege er ofte tæt relateret til børnenes hverdag og naturlige nysgerrighed. Det er en pointe, der kan bringes i spil i forhold til andre læringsaktiviteter, da materialer, som børnene enten let kan relatere til eller materialer, som vækker børnenes nysgerrighed, oftere kommer aktivt i spil.
Plads og indretning og mængden af og variationen i de materialer og legesager, der tilbydes børnene, er i ITERS-perspektiv utilstrækkelig. Læringsmiljøet, fx for rolleleg, scorer generelt meget højere for de pædagogiske processer end for de strukturelle kvaliteter. Hvis personalet roterer med materialerne eller endegyldigt får dem lagt frem igen efter perioden med restriktioner – vil det for de fleste vuggestuebørn være overraskende og stimulerende, når noget legetøj har været lagt væk et stykke tid – for så at blive fundet frem igen.
Scores for Interaktion (punkt 25-30) er 5,78 og observationerne viser, at scorer for de enkelte punkter gennemsnitligt alle er gode eller fremragende. Vejledning af børnene i leg og læring og grovmotorik samt interaktioner mellem børn og personale er alle fremragende. Der forekommer enkelte episoder med negativ kontakt, hvilket i ITERS er uacceptabelt og trækker scoren ned.
Organisationsstruktur (punkt 31-33, score 4,93). Det pædagogiske personale organiserer dagligdagen meget fint, således viser scoren for ”overgange og ventetid” fremragende kvalitet, på trods af et enkelt tilfælde med nogen ventetid.
Der er velfungerende interaktioner og afstemte forventninger til børnene i fri leg. Det vurderes dog med ITERS at der ikke er rigeligt og varieret mængder passende materialer til fri leg for alle observerede aldre. Dette er sammenhængende med og en konsekvens af scoringen inden for de forskellige læringsaktiviteter; finmotorik, krea, klodser, rolleleg mv. (fx punkterne 32.5.2 og 7.1).
Legeaktiviteter for hele gruppen er stort set altid velorganiserede. På de fleste stuer observeres at gruppeaktiviteter er populære og engagerende. De bliver lavet i mindre grupper, frem for én stor gruppe. Personalet opfylder behovene hos de enkelte børn for at støtte deres deltagelse. Alternative aktiviteter er tilgængelige på to af stuerne, for børn der ikke deltager/er engagerede i gruppen.