Kvalitetsvurdering i dagtilbud med Infant/Toddler Environment Rating Scale (ITERS-3): Randers Kommune 2021

Denne rapport er udarbejdet på baggrund af ITERS-3 observationer, hver af tre timers varighed og udført af certificerede observatører mellem kl. 9 og kl. 12. Observationerne ser på hvilke muligheder, børn tilbydes omkring omsorg, struktur, interaktion, læring og indhold. Altså hvordan læringsmiljøet er organiseret, hvordan personalet møder børnene (herunder både arbejdet med børnefællesskabet og mødet med det enkelte barn), hvordan personalets tilgang til læring er, og hvilket indhold, man er sammen om. Derudover er der også fokus på, hvordan personalet varetager børnenes sikkerhed og sundhed og udviser omsorg for børnene. ITERS-3 spørger: hvordan er det at være barn her?
Gennem observationerne scores ITERS-3 skalaens 33 underpunkter som 1) utilstrækkelig kvalitet; 3) tilstrækkelig kvalitet; 5) god kvalitet og 7) fremragende kvalitet (EVA, 2020). For hvert scoret underpunkt beregnes scoren præcist og følger således vejledningen til administration af vurderingsskalaen (Harms et al, 2019). Scoren omsættes i tal på en 1-7 pointskala (Likertskala).
I forhold til Plads og indretning (punkt 1-4, gennemsnitscore 3,86) ses stor variation i udstillinger og dokumentationer af børnenes egne produktioner. Den store udfordring synes at være at udnytte dokumentation til at stimulere børnenes interesse for udstillingerne, hvilket kan gøres ved at personalet hver dag peger på og læser ord på udstillingerne og benytter de udstillede materialer til at fremme uformelle samtaler med børnene. Det er vigtigt at materialerne er i børnehøjde og er aktuelle, så børnene selv har lyst til at initiere samtaler om de udstillede materialer.
Generelt er der plads nok og flere steder gode forsøg på at lave børnevenlig indretning, men samlet er stuernes indretning en udfordring (punkt 2 og 3). Det er svært at lave lege- og interesseområder med de begrænsede mængder legetøj stuerne anvender/ har til rådighed. Siddepladserne til børnene er generelt ikke komfortable og støttende for de fleste af børnene. Indretningen understøtter ikke børnenes selvhjulpenhed fx lave åbne hylder til opbevaring af legetøj og hæve-sænke puslebord, mange steder er legetøjet ikke let tilgængeligt eller gemt væk.
Der kan rettes opmærksomhed på, om indretningen tilgodeser alle børns behov for bløde materialer og områder til de allermindste (ikke-mobile spædbørn) og om legepladsen er indrettet, så den er både tryg og spændende/ udfordrende for børn i forskellige aldre.
I forhold til bløde områder er det i høj grad et spørgsmål om at tænke i at skabe ”fredede områder”, hvor børnene kan trække sig og slappe af uden at blive forstyrret. Der er ofte bløde områder i vuggestuerne. Men disse bruges ofte både til afslapning og tumleleg.
For personalets rutiner for personlig pleje (punkt 5-8, gennemsnitsscore 4,51) medfører de fysiske rammer/ stuens indretning nogle gange forhindringer for en nem visuel overvågning af børnene, fx hvor krybberummet/ børnenes soverum er placeret væk fra stuen uden mulighed for opsyn.
Måltiderne er behagelige og der gøres en stor indsats for at fremme børnene selvhjulpenhed.
Personalets vejledning og hjælp til børnene til at overholde sundhedsprocedurer er god, men rent praktisk bør børnene altid spise af tallerkner og ikke direkte fra et bord og naturligvis aldrig fra gulvet eller jorden når man er ude. Sikkerhedspraksis er generelt rigtig god – tæt på fremragende kvalitet. Personalet er stort set altid tæt på børnene.
Det anerkendes at personalet altid gør forsøg (som det hedder i ITERS) på at overholde sanitære procedurer om end det sjældent gøres konsekvent og fuldstændigt.
Gennemsnittet for Sprog og bøger (punkt 9-14) er 5,29 og det viser, at der tales meget med børnene og spørges til, hvad de laver eller er optagede af. Den gennemsnitlige score for alle stuer viser fremragende kvalitet. 83 % scorer fremragende kvalitet. 14 % god – kun i et enkelt tilfælde scores tilstrækkelig.
Personalet har hyppige samtaler med alle børn igennem hele dagen både i rutiner og leg og reagerer på en hensigtsmæssig og positiv måde på børnenes kommunikative initiativer – verbale som nonverbale. Der tales med børnene om det de er i gang med og der bruges ord til at beskrive barnets handlinger og der leges med ordene. ITERS anbefaler, ligesom det meste sprogvurderingsmateriale, at man arbejder med sprog hele tiden og i det daglige læringsmiljø. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle børn – også de mindste og de børn, der ikke af sig selv kommunikerer så meget, får samtaler med de voksne i løbet af dagen. Man kan tænke på at spørge ind til børnene, og give sig tid/ skabe rum for at lade dem svare. I mange af observationer af højeste kvalitet ses at personalet benævner hvad børnene gør, de opfatter også pludren som kommunikation, og de besvarer altid børnenes kommunikation.
Udover at sætte ord på, får børnene også hjælp til at tale sammen, og personalet udvider og opfordrer børn til at lege med sproget.
Der kan rettes mere opmærksomhed på turtagningssamtaler, som for de mindste også kan være verbal leg og pludresamtaler.
Hvor sprogstimulering er på et fremragende niveau, er brug af bøger noget lavere. Der er et godt sprogligt miljø men der mangler materialer. Det handler blandt andet om interessecentre, fx et bogområde indendørs hvor bøger er mange og varierede, synlige og lettilgængelige, så børnene selv kan sætte sig og bladre/kigge i alderssvarende bøger, og hvor der fx er en blød sofa eller blød madras til de mindste, så man kan stimulere sproget ved at benytte bøger sammen med børnene. Samtidig kan interessecentret fungere som stimuli for kreativitet, som børnene selv udfolder, eller det kan tjene som rum for ”hygge” – ro og afslapning. Generelt har restriktioner medført at bogudvalget er begrænset. På stuerne er de fleste bøger let tilgængelige for børnene, få steder mere end 10 bøger – og kun et par steder er der mere end 20 bøger tilgængelige.
Vedrørende Læringsaktiviteter (punkt 15-24, score 2,69) kan der igen fokuseres yderligere på materialerne. De gode samspil, der viser fremragende kvalitet, er også til stede for mange af elementerne i Læringsaktiviteter, men det samlede læringsmiljø tilbyder ikke altid børnene alle de ressourcer, der anses nødvendige for at understøtte børnenes læring i bredere forstand. Læringsmiljøet scorer generelt meget højere for de pædagogiske processer end for de strukturelle kvaliteter.
Især finmotorik og krea er påvirket af forårets restriktioner. Musik, sang og bevægelse er der meget af, men igen ligger scoren lavt pga. fravær af musikmaterialer. Rollelegen får meget opmærksomhed og personalet prøver at få gode processer i gang, uden faktisk at have særlig meget legetøj/ udstyr at relatere legen til. Der er god kvalitet for Grovmotorik og for Natur/science. Indholdet i disse aktiviteter/ lege er ofte tæt relateret til børnenes hverdag og naturlige nysgerrighed. Det er en pointe, der kan bringes i spil i forhold til andre læringsaktiviteter, da materialer, som børnene enten let kan relatere til eller materialer som vækker børnenes nysgerrighed, oftere kommer aktivt i spil. Mangfoldighed og tal indgår i samtaler og mange rutiner – fx under måltiderne – og kan drage fordel af at blive tænkt ind under motorik og natur.
Scores for Interaktion (punkt 25-30) er 5,97 dvs. fremragende. Det fortæller, at kvaliteten af relationerne er god og personalet er sensitivt og anerkendende over for børnene og deres behov. I praksis er interaktionen mellem personale og børn generelt meget positiv. Personalet sender positive signaler til børnene via smil, øjenkontakter, berøring og der tales i lyse glade toner. Børn trøstes ved behov og personalet er hele tiden respektfulde overfor børnene og guider og vejleder dem godt i leg og læring – også når børnenes adfærd er mindre hensigtsmæssig. Der er også udbredt positivt samspil mellem børnene og der er kun få konflikter. Personalet modellerer positiv social interaktion og er anerkendende og venlige overfor børnene. De taler om børns handlinger, intentioner eller følelser over andre børn. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden og deres positive handlinger forklares og initiativer fremhæves og roses – et punkt der dog godt kan styrkes endnu mere. Det er vigtigt at differentiere mellem børnene i forhold til hvilke forventninger man kan have til deres sociale kompetencer.
Organisationsstruktur (punkt 31-33, score 4,52). Det pædagogiske personale organiserer dagligdagen meget fint, men ikke overraskende er der nogen udfordringer nogen steder på grund af snævre og trange rammer, ligesom indretningen ikke altid gør det nemt at have øje for alle børn hele tiden. Det skaber ind imellem noget ventetid, når alle børn skal videre til ny aktivitet på samme tid. Der er velfungerende interaktioner og afstemte forventninger til børnene, men meget lidt tilgængeligt materiale til fri leg for alle aldre, dvs. leg hvor børnene selv kan vælge hvem og hvad de vil lege med.
Legeaktiviteter for hele gruppen er stort set altid velorganiserede. Det kan dog være en udfordring at organisere dem, så børn i alle aldre får glæde af dem