Kvalitetsvurdering med Early Childhood Envirionment Rating Scale (ECERS-3): Forskningsrraport, Frederikshavn Kommune 2017

Denne rapport omhandler en undersøgelse af kvalitet i dagtilbud i Frederikshavn Kommune. I undersøgelsen anvendes den internationale evalueringssmetode ECERS-3 (Early Childhood Environment Rating Scale, version 3 ), der er et instrument til måling af kvalitet og et værktøj til evaluering og udvikling af kvalitet i dagtilbud i den såkaldte ERS-line (Environment Rating Scale – linjen).
Rapporten indgår som videre grundlag for arbejdet i forskningsprojektet ” Kvalitet i dagtilbud” ved University College Nordjylland. Formålet er her, dels at undersøge hvordan og hvorvidt et evalueringsværktøj, der måler global kvalitet, kan anvendes i en dansk national kontekst, og dels at afdække hvordan dagtilbud i Danmark møder de internationale kvalitetsstandarder, indlejret i ECERS-3
I rapporten fremlægges resultater af en undersøgelse af alignment mellem dimensionerne i ECERS-3 vs Læreplanen (MBUL, 2015; 2016b). Dvs. om der er overensstemmelse mellem dem og i hvilket omfang. Her præsenteres viden om, hvilke områder (kaldet dimensioner) i den nuværende læreplan (de seks temaer) ECERS-3 faktisk vurderer og dermed viden om, hvad en observation med ECERS-3 kan fortælle om kvaliteten af et givent dagtilbud/ en kommunes dagtilbud.
Orienteringskvaliteten i Frederikshavn Kommune beskrives gennem en dokumentanalyse af kommunale styringsdokumenter og sammenlignes med orienteringskvalitet i ECERS-3. Den mulige sammenhæng (alignment) understøttes med inddragelse af en analyse af orienteringskvaliteten i Master til styrket læreplan (MBUL, 2016c). 3) En præsentation og analyse af de empiriske fund, det vil sige resultatet af observationerne i kommunen.
Fund
Observationerne viser, at der er variation mellem institutionerne på op til 2 point fra den laveste (1,5) til den højeste (3,4). Med et gennemsnit på 2,54 ligger de højest scorende 1 point over og de laveste 1 point under (standardafvigelsen er 0,9). Scores for interaktioner og organisationsstruktur er omkring 4, mens scoren for læringsaktiviteter samlet er 1,84.
Det viser, at det kan forventes at børnenes socio-emotionelle kompetencer ved skolestart er gode, men for de kognitive kompetencers vedkommende udnyttes læringspotentialet ikke (standardafvigelse er 0,7).
Gennemsnittet for sprog og literacy er noget lavt (2,57), hvilket vil kunne medføre, i tråd med andre undersøgelser (MBUL,2016a; Sylva et al, 2004), at der vil være børn, der ved skolestart sprogligt er knap to år senere end de børn, der har det bedste sprog.
Det skal understreges, at der er tale om forudsigelse og om en generel tendens – der vil være individuelle forskelle – men resultaterne viser også, at der er et stort potentiale for udvikling af kvalitet til gavn for børnenes læring.
Vedrørende læringsaktiviteter er det generelle billede, at der i de fleste institutioner mangler materialer eller interesseområder til leg og aktivitet. Der er passende materialer til finmotorik, men mange steder er kreamaterialer og spil, instrumenter mv. ikke let tilgængelige for børnene, ligesom den lave opmærksomhed på natur og matematik følges med fravær af materialer, uordnede eller utilgængelige materialer.
De interaktioner, der vurderes som led i observationerne af læringsaktiviteter, scorer heller ikke højt. Der er få samtaler med børnene om, hvad de laver, og få interaktioner, hvor personalet opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer (med musik og bevægelse som undtagelse).
Kvaliteten for læringsaktiviteter bunder altså ikke kun i fravær af materialer men også i, at det pædagogiske personale skal udvise mere interesse eller udvikle forståelse for, hvordan forskellige understøttende strategier styrker kvaliteten i interaktionerne, og dermed de temaer/ læringsområder fokus rettes mod.
Der vil i mange tilfælde kunne iværksættes små tiltag, der på baggrund af data løfter institutionernes score mod højere kvalitet (”lavthængende frugter”). I andre tilfælde skal der en nærmere analyse af data til, og det skal undersøges, hvori udfordringen eller problemet består, eventuelt gennem egne observationer, ligesom det skal undersøges, hvilke tiltag – med dokumenteret effekt (forskningsinformeret/ erfaringsbaseret) – der kan antages at løse udfordringen.