Kvalitetsvurdering med Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-3): Delrapport for Aalborg Kommune 2018

Denne rapport omhandler en undersøgelse af kvalitet i dagtilbud i Aalborg Kommune. I undersøgelsen anvendes det internationale evalueringsværktøj ECERS-3 (Early Childhood Environment Rating Scale, version 3 ), der er et instrument til måling af kvalitet og et værktøj til evaluering, dialoger om og udvikling af kvalitet i dagtilbud (alder 2,5-6) i den såkaldte ERS-line (Environment Rating Scale – linjen). På baggrund af observationer med ECERS-3 er der udarbejdet en baseline, der viser kvaliteten af lærings-miljøerne i børnehaverne i Aalborg Kommune. ECERS-3 måler kvaliteten af det læringsmiljø, børnene tilbydes, og som ifølge international forskning har afgørende betydning for, hvordan børnene sidenhen klarer sig i skolen, i uddannelse og erhverv. Resultaterne viser en status for kvaliteten af læringsmiljøet inden for temaerne i ECERS-3: • Plads og indretning • Rutiner for personlig pleje • Sprog og literacy • Læringsaktiviteter • Interaktioner • Organisationsstruktur. Resultaterne af de empiriske fund, som formidles i nærværende forskningsrapport, vil kunne anvendes til at vurdere kvaliteten af læringsmiljøet og dettes betydning for børns muligheder for trivsel, læring og udvikling – herunder børn i udsatte positioner – og skabe afsæt for kvalitetsudvikling. Data kan læses som et øjebliksbillede, men angiver også nogle pejlemærker eller opmærksomhedspunkter for strategisk udvikling, kvalitetsrapport og tilsyn, kompetenceudvikling, konkrete indsatser i praksis og kan anvendes i sammenhæng med den styrkede læreplan , som kommunerne på forskellig vis arbejder med i disse år. Blandt andet er ECERS-3 et stærkt forskningsbaseret fundament for udvikling af evalueringskulturen i dagtilbud, som fx den styrkede læreplan lægger op til jævnfør Master for en styrket læreplan (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b) og Aftalegrundlaget mellem regeringen og aftalepartnerne (Børne- og Socialministeriet, 2017b). ”Aftaleparterne er … enige om, at den nye ramme for den pædagogiske læreplan i vid udstrækning er rammen for det primære pædagogiske arbejde med en god evaluerings-kultur” (Dagtilbudsaftalen, 2017b s. 8) . Studiet Nærværende studie er ”et svar” på de efterhånden udbredte kommunale bestræbelser på at forstå og udvikle høj kvalitet i dagtilbud med fokus på læringsmiljø, og de nationale tendenser, bl.a. Rådet for Børns Lærings opfordring om en systematisk undersøgelse af kvalitet i danske dagtilbud (2016), ældre studier om hvordan dagtilbud arbejder med læreplanen (Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2012) samt det reviderede værdigrundlag, der udtrykkes gennem Master for en styrket læreplan (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b) og beskrives i dagtilbudsloven (L 160 og LOV nr. 554, Børne- og socialministeriet, 2018a; 2018b; og Bekendtgørelsen, BEK nr. 968 af 28/06/2018c). Studiets overordnede forskningsspørgsmål er ”Hvad konstituerer høj kvalitet i dagtilbud og hvordan kan det vurderes”? Herunder er formålet: At undersøge kvalitet i dagtilbud i Danmark, på en måde der tager højde for danske forventninger til, hvad der konstituerer kvalitet i dagtilbuddet, og til hvad børn skal lære (læreplanen), herunder et særligt fokus på udsatte børn. Der gennemføres observationer i fire kommuner med data fra 85 dagtilbud (119 observationer). Hensigten er herunder at identificere styrker og svagheder ved anvendelse af ECERS-3 som vurderingsredskab med fokus på overensstemmelse mellem ECERS-3 og læreplanen i dagtilbudsloven. I forlængelse af observationsstudiet gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, der vil undersøge forældres, studerendes, pædagogers og forvaltningers holdninger til hvilken kvalitet, der fra disse interessenters side anses som de væsentligste for vore dagtilbud. Observationerne i Aalborg Kommune bidrager som delprojekt til at møde disse mål. Det antages, at vi med de internationalt standardiserede værktøjer på et valideret, transparent og pålideligt grundlag (EVA, 2016a), kan udvikle viden om hvilke overordnede kvaliteter i læringsmiljøet, danske dagtilbud faktisk indeholder, og bør indeholde, og gør det muligt at sammenligne nationalt og med resultaterne af internationale studier (EVA, 2016a). En baseline, etableret med observationer med ECERS-3, kan således gentages og kobles til international forskning, der viser effekten for børnenes læring – hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud – og den kan anvendes i den enkelte kommune og det enkelte dagtilbud til at vise styrker og potentialer samt udpege behov for kvalitetsudvikling. Det er veldokumenteret, at læring i de tidlige år har en meget stærk indflydelse på udvikling af sociale og kognitive kompetencer, på hjernens udvikling og arkitektur, og dermed grundlæggende betydning for de strukturer, som al senere udvikling bygger på (Lynch & Vaghul, 2015, s. 15; Knudsen et al, 2006). Ifølge et forskningsreview fra Dansk Clearinghouse (2013) er der således stærk evidens for, at det har positive virkninger på barnets sociale, faglige og personlige udvikling og trivsel, når: Personalet er opmærksomt på alle børn, og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn: • Karakteren af relationen mellem voksen og barn er præget af nærhed, tilknytning og intersubjektivitet, og at personalet således er lydhør og nærværende overfor børnene • Personalet gennem kropssprog eller ord giver udtryk for, at han/hun forstår børnenes følelser, samt responderer på børnenes udtryk og imødekommer deres behov • Personalet møder børnene med respekt og skaber en tryg stemning • Der arbejdes med primærpædagoger, som er knyttet til en mindre gruppe af børn gennem hele de-res tid i dagtilbuddet. Herved skabes stabile og tætte relationer mellem pædagoger og børn (Nielsen et al, 2013, s. 46-47). Tilsvarende peger forskningen på, at der er evidens for en række karakteristika for læringsmiljøet: Dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved tilgængeligheden af læringsressourcer i dagtilbudsmiljøet, som har betydning for børnenes muligheder for læring. Et læringsmiljø med varierede og differentierede læringsmuligheder, som møder behovene hos det individuelle barn og hos grupper af børn, har positive virkninger på børns sociale og kognitive kompetencer. Dette indebærer, at læringsmiljøet må være præget af tilgængelighed af relevante ressourcer, som kan understøtte børnenes læring, fx i form af spil, legetøj og materialer. Når mængden og variationen i det tilgængelige materiale øges, vil børnenes kognitive kompetencer øges tilsvarende. Et eksempel kan være tilvejebringelsen af et læringsmiljø med tekst, som har positive virkninger på børns læsning, og et miljø med tal og figurer, som har positive virkninger på børns matematiske evner (Mitchell et al., 2008). Observationerne viser, at institutionerne i Aalborg i forhold til ovenstående evidensgrundlag og beskrivelserne af kvalitet i ECERS-3 i høj grad møder god kvalitet hvad angår krav og forventninger til persona-let (interaktion, 5,04 og organisationsstruktur, 4,51). Kvaliteten af relationerne er god og personalet er sensitive over for børnene og deres behov, især på det socio-emotionelle område. De gode samspil og de til dels pæne scores inden for Sprog og Kommunikation (3,6) omfatter dog ikke læringsaktiviteter (2,3) hvorfor læringsmiljøet ikke tilbyder børnene alle de ressourcer, der anses nødvendige for at understøtte børnenes læring i bredere forstand. De gode kvaliteter for læringsmiljøets kapacitet til at understøtte socio-emotionel udvikling genfindes ikke i udstrakt grad for kognitiv udvikling. Scores for Sprog og Kommunikation viser også, at der tales med børnene og spørges, men der er ikke tale om et decideret rigt sprog og åbne spørgsmål, som i høj grad udfordrer børns tænkning og ræsonnement inden for fx områderne under Læringsaktiviteter.