Lærerprofession i forandring: et organisationsstudie af læreres praksis efter folkeskolereformen

    Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

    Abstract

    Folkeskolereformen 2014 bygger på en grundlæggende idé om, at læreres undervisningspraksis skal være baseret på viden om det, der virker. I forlængelse af reformen 2014 har Undervisningsministeriet udviklet en didaktisk ramme til at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen i folkeskolen i forhold til reformens bindende læringsmål. Den didaktiske ramme har fået navnet læringsmålstyret undervisning (LSU) og er baseret på evidensbaseret viden om det, der virker, i forhold til elevers læring. Med evidens som en bærende idé bygger LSU og reformen 2014 på professionelle normer om god undervisning og den professionelle lærer, der bryder med de eksisterende professionelle normer i den danske skoletradition.
    Mens der er en omfattende debat i den pædagogiske litteratur om det konceptuelle grundlag for LSU, bliver den didaktiske ramme implementeret i folkeskolens praksis i årene efter reformen. Denne afhandling undersøger forandringer i læreres praksis, når LSU indføres som didaktisk ramme for undervisningen. I afhandlingen består læreres praksis af to dimensioner, læreres undervisningspraksis, der handler om, hvordan undervisningsopgaven varetages, og læreres organisatoriske praksis, der handler om, hvordan undervisningsopgaven koordineres og organiseres i folkeskolens organisation. Dermed undersøger afhandlingen læreres praksis i forhold til, hvordan undervisningsopgaven er integreret med spørgsmål om koordinering og organisering af arbejdet i folkeskolens organisation.
    Forandringen af læreres praksis undersøges ved at følge, hvordan LSU oversættes til praksis i en folkeskoles organisation. Fokus i analysen er på, hvordan aktører i organisation tolker og handler, når de oversætter LSU til praksis i organisation, og analysen har som udgangspunkt, at aktører handler intentionelt og meningsfuldt i sociale systemer samtidig med at være indlejrede i sociale strukturer af mening i samfundet. Indfaldsvinklen i analysen er, at aktører baserer deres tolkninger og handlinger på professionelle normer om god undervisning og den professionelle lærer. Analysen undersøger dermed de professionelle normer, som aktører baserer sig på, når de oversætter LSU til praksis i organisationen.
    Analysens teoretiske ramme består af en kombination af et processuelt og et strukturelt teoretisk perspektiv, som bruges til at undersøge, hvordan praksis i organisationen er påvirket af institutionelle omgivelser. Som procesteori anvendes institutionel oversættelsesteori til at afdække, hvordan LSU oversættes til praksis i organisationen. Som strukturel teori anvendes perspektivet for institutionelle logikker til at identificere, hvilke professionelle normer, som aktører i oversættelsesprocessen er funderet i. Med et processuelt og et strukturelt teoretisk perspektiv i den teoretiske ramme undersøges, hvordan aktører i organisationen både handler intentionelt og meningsfuldt i organisationens kontekst og samtidig er indlejret i socialt konstrueret mening i samfundet.
    Afhandlingens analyse består af en feltanalyse af professionelle normer i folkeskolesektoren og en organisationsanalyse af et kommunalt skolesystem, hvor Glostrup Skole er valgt som case. Det primære formål med feltanalysen er at identificere professionelle normer i folkeskolesektoren og udvikle en tolkningsramme, som kan benyttes i organisationsanalysen til at undersøge, hvordan aktører i Glostrup Skole tolker og handler, når de oversætter LSU til praksis i organisationen. Professionelle normer i folkeskolesektoren er identificeret i en analyse af den offentlige debat om LSU i landsdækkende aviser i årene efter reformen 2014. Feltanalysen finder, at professionelle normer i folkeskolesektoren er orienteret mod to modsatrettede rationaler, der skaber to poler i debatten. Positive udlægninger af LSU bygger på rationalet om det, der virker, som kommer fra evidensbaseret praksis, mens negative udlægninger af LSU bygger på begrebet dannelse, der fokuserer på læreres nære relationer til elever i undervisningen. De to poler i debatten er funderet i hver deres professionelle normer om god undervisning, og hvad en professionel lærer indebærer.
    Organisationsanalysen af Glostrup Skole er et forløbsstudie, der består af fire faser i oversættelsesprocessen for, hvordan LSU oversættes til praksis i organisationen. Den første fase handler om, hvordan ledelsen i Glostrup Skole udviklede en ny vision for lærernes praksis med udgangspunkt i LSU som didaktisk ramme.Denne vision består af en ny organisering af lærerne i en teamstruktur, hvor udvalgte lærere blev uddannet til at vejlede de øvrige lærere i at arbejde med LSU. Ledelsens vision for lærernes praksis indebærer en redefinering af både undervisningspraksis og organisatoriske praksis i forhold til lærernes eksisterende praksis på Glostrup Skole. Lærerne skal have et tæt samarbejde om at udvikle undervisningsforløb med fokus på elevers læring.
    Den anden fase i oversættelsesprocessen handler om, hvordan ledelsen præsenterede deres vision for lærerne i Glostrup Skole. Denne fase tolkes i organisationsanalysen som ledelsens forsøg på at legitimere visionen internt i Glostrup Skole. Analysen finder, at ledelsen har en mere pragmatisk udlægning af visionen for lærernes praksis i forhold den dominerende positive udlægning af LSU i folkeskoledebatten.
    Den tredje fase handler om, hvordan lærerne og vejlederne på Glostrup Skole tolkede LSU og ledelsens vision for lærernes praksis. Analysen finder betydelig variation i lærernes tolkninger, hvor en dominerende gruppe af lærere har en imødekommende, men pragmatisk holdning til LSU.
    Den fjerde fase handler om, hvordan ledelsens vision blev oversat til praksis i Glostrup Skole. Den dominerende tendens i analysen er, at lærerne i vid udtrækning undlader at anvende LSU i deres undervisningspraksis. Derimod har lærerne positive erfaringer med det tætte kollegiale teamsamarbejde om indholdet i undervisningen og med den nye vejlederfunktion i organisationen.
    Den generelle udvikling af lærernes praksis i den undersøgte periode er, at lærerne i Glostrup Skole har fået et tættere kollegialt samarbejde omkring udvikling af det faglige indhold i undervisningen, mens lærernes undervisningspraksis i vid udstrækning bygger på den samme forståelse af god undervisning, som eksisterede før reformen.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    Udgiver
    ISBN'er, trykt978-87-7209-134-1
    ISBN'er, elektronisk978-87-7209-165-5
    StatusUdgivet - 27 jun. 2018

    Emneord

    • Læring, pædagogik og undervisning
    • Ledelse, organisationsudvikling og innovation
    • Uddannelse, professioner og erhverv

    Citationsformater