Lærerstuderendes udvikling af autonomi i et uddannelsespædagogisk perspektiv

Artiklen fremstiller en intervenerende undersøgelse af lærerstuderendes fortolkninger og handlinger i forhold til de studierum, hvor der fra uddannelsens side forventes, at de studerende tager egne initiativer til studieaktiviteter, som gennemføres selvstændigt. Formålet for denne undersøgelse var således at afklare og udvikle de uddannelsespædagogiske og -didaktiske muligheder i forhold til den såkaldte studieaktivitetsmodel.
Artiklen fremstiller et begreb om studenter-autonomi, der er teoretisk ramme for udviklingen af en firetrins-model for autonomistøttende didaktiske tiltag: procedural, organisatorisk, kognitiv og affektiv støtte til udvikling af studerendes autonomi. Ud fra en designbaseret forskningstilgang beskrives afprøvningen og receptionen af denne prototypiske model. Resultaterne viser, at alle fire former for autonomistøttende tiltag bidrager til udviklingen af de studerendes autonome studie- og læreprocesser. Men den affektive støtte synes at have en særlig afgørende betydning for de studerendes motivation og engagement. Artiklen slutter af med en diskussion af de mulige læreruddannelsesdidaktiske konsekvenser.