Abstract
Der har igennem de seneste ti år været et stigende politisk og kommercielt fokus på det materielle uddannelseslandskab, hvilket har givet anledning til øgede investeringer og materielle forandringer i landets uddannelsesinstitutioner. På professionshøjskolerne er der etableret PlayLabs og erklæret hensigter, som understøtter en forandret praksis på læreruddannelsen. Men hvad ved vi egentlig om, hvilken praksis der emergerer i sådanne laboratorier? Betydningen af det materielle uddannelseslandskab er inden for videregående uddannelse teoretisk og forskningsmæssigt underbelyst, og på denne baggrund frembringer artiklen viden om, hvad der kendetegner læreruddannelsesdidaktisk praksis i de nyligt etablerede PlayLabs. En tematisk analyse viser, at læreruddannere lykkes med at transformere praksis i overensstemmelse med de erklærede hensigter ved at
gøre brug af og forbinde PlayLabs arkitektur, interiør og artefakter til undervisningens indhold på måder, der understøtter aktiverende og eksperimenterende læringssituationer. Men analysen viser samtidig, at læreruddannere i højere grad inddrager PlayLabs materialitet på måder, som indebærer, at de studerende samles siddende med en fælles opmærksomhed rettet mod mundtlig formidling fra underviser eller medstuderende med
afsæt i smartboards, pc’er og PowerPoints, hvorved allerede eksisterende praksis reproduceres. Artiklen diskuterer, hvordan læreruddannernes praksis i de etablerede PlayLabs præfigureres i sameksistens og konkurrence med andre praksisser og praksistraditioner, ligesom den i et andenordensdidaktisk og professions-(ud)dannende perspektiv peger på udviklingsmuligheder. Dette ved i større grad at vise de studerende, hvordan PlayLabs materialitet kan inddrages og forbindes til undervisningens indhold på måder, som understøtter aktiverende og eksperimenterende læringssituationer (implicit modelling), og ved at begrunde undervisningens eksemplaritet (explicit modelling)
gøre brug af og forbinde PlayLabs arkitektur, interiør og artefakter til undervisningens indhold på måder, der understøtter aktiverende og eksperimenterende læringssituationer. Men analysen viser samtidig, at læreruddannere i højere grad inddrager PlayLabs materialitet på måder, som indebærer, at de studerende samles siddende med en fælles opmærksomhed rettet mod mundtlig formidling fra underviser eller medstuderende med
afsæt i smartboards, pc’er og PowerPoints, hvorved allerede eksisterende praksis reproduceres. Artiklen diskuterer, hvordan læreruddannernes praksis i de etablerede PlayLabs præfigureres i sameksistens og konkurrence med andre praksisser og praksistraditioner, ligesom den i et andenordensdidaktisk og professions-(ud)dannende perspektiv peger på udviklingsmuligheder. Dette ved i større grad at vise de studerende, hvordan PlayLabs materialitet kan inddrages og forbindes til undervisningens indhold på måder, som understøtter aktiverende og eksperimenterende læringssituationer (implicit modelling), og ved at begrunde undervisningens eksemplaritet (explicit modelling)
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kognition og Pædagogik |
Vol/bind | 126 |
ISSN | 0906-6225 |
Status | Udgivet - 2022 |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Undersøgelsesdesign, teori og metode
- Læring, pædagogik og undervisning