Læreruddanneres PLF-samarbejde efter to år med NAFA: professionel inquiry og co-creation med lærerstuderende

I rapporten præsenteres resultater fra runde 2 med læreruddanneres PLF-samarbejde i regi af NAFA-indsatsen. Det overordnede tema i runde 2 af PLF-arbejdet har været ”Evaluering i et dobbelt didaktisk perspektiv”. I det indledende rationale argumenteres med reference til resultater fra runde 1 for et særligt fokus i følgeforskningen på dels inddragelse af lærerstuderende i en medudvikler- og medundersøger position og dels på den hybride rolle som læreruddanner-forsker.
De analyserede data er fra et gentaget spørgeskema til de naturfaglige læreruddannere, et gentaget spørgeskema til lærerstuderende, der er tilknyttet læreruddanneres PLF-undersøgelser, og kvalitative data dels fra et fokusgruppeinterview med lærerstuderende og dels fra konteksten af tre cases (bl.a. interview læreruddannere og lærerstuderende). I de tre cases er der på forskellige måder arbejdet med at involvere de lærerstuderende i co-creation.
Baseret på opsamlinger fra analyser af de multiple datakilder præsenteres en række fund. Resultaterne viser bl.a., at der sammenlignet med data fra tema 1 ses en lille stigning i andelen af læreruddannere, der angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever, at PLF-samarbejdet har været udbytterigt. Læreruddannerne fremhæver, ligesom i runde 1, samarbejde, fagdidaktiske diskussioner og kollegial sparring som centrale kilder til udbytte. Et nyt tema når det gælder udbytte – sammenlignet med runde 1 - er inddragelsen af studerende som medundersøgere, hvilket ses som udbytterigt og iflg. læreruddannerne bidrager til en mere inkluderende undervisningspraksis. Det udvidede samarbejde med studerende kan dog også give anledning til udfordringer. Desuden er evaluering blevet et centralt fokusområde med flere nye metoder og tilgange (ad temaet for runde 2). Den (systematiske) professionelle inquiry tilgang er også blevet en fremtrædende og mere bevidst/ekspliciteret del af læreruddannernes refleksioner over udbytte. PLF-arbejdet i fase 2 har dog også afsløret både fortsatte og nye udfordringer. Tidsstyring, logistik og samarbejde mellem kolleger forbliver de største barrierer. Disse udfordringer hæmmer den faglige koordinering og påvirker arbejdet på tværs. Efter tema 2 fremhæves derudover nogle nye typer af udfordringer relateret til praktiske og logistiske forhold og forskelle i arbejdsmoral og ambitioner.
Analyse af survey viser, at der er mange items, hvor der ikke ses en udvikling i svar sammenlignet med første runde, men der er dog items, hvor der ses en udvikling. Der ses bl.a. en udvikling i den andel af læreruddannere, der fremhæver en høj grad af enighed i PLF’et om, hvad god læreruddannelse er, og i den andel, der markerer, at PLF’et i meget høj og høj grad fungerer godt organisatorisk. Endvidere er der en højere andel, der fremhæver, at PLF arbejdet i meget høj grad eller i høj grad bidrager til øget forskningskompetence som læreruddanner end i første runde, og der er en højere andel, der vurderer de lærerstuderendes udbytte fra PLF arbejdet positivt. Der er endvidere fortsat – ligesom efter tema 1 – påvist en korrelation mellem læreruddanneres selvrapportering af, at PLF-arbejdet er præget af gensidig observation og feedback på konkret undervisning, og markeringen af et højt oplevet udbytte. Der ses dog ikke nogen udvikling i den andel af læreruddannerne, der selvrapporterer, at arbejdet er præget af gensidig observation og feedback, hvilket fører til en anbefaling om fortsat fokus på dette som en del af den systematiske tilgang til PLF-samarbejde. Sammenlignet med data fra baseline 2021 fremhæves det endvidere, at der er en øget andel af læreruddannerne, der selvrapporterer at være i høj grad involveret i naturfagsdidaktisk forskning. Udviklingen over tid falder sammen med NAFA-initiativet, og med skelen også til de kvalitative data, sandsynliggøres det, at denne udvikling er et resultat af NAFA-initiativet. Der ses endvidere en positiv udvikling i andelen af læreruddannere, der selvrapporterer en høj grad af viden om at modellere forskningsbaserede praksisser i arbejdet med de lærerstuderende.
korrelationer tyder på, at det øgede engagement i naturfagsdidaktisk forskning kan være med til at styrke kompetencen til at modellere forskningsbaserede praksisser i undervisning af de lærerstuderende. Det er imidlertid en pointe, at engagement i naturfagsdidaktisk forskning, og dermed de institutionelle muligheder derfor, kan spille en mere signifikant rolle for læreruddannernes kompetence til - og praksis med - at modellere forskningsbaserede praksisser i undervisning af de lærerstuderende end formel forskerkompetence (ph.d. grad) og antal års erfaring som læreruddanner.
I relation til de lærerstuderende er der, sammenlignet med data fra første runde, en lille positiv udvikling i deres oplevede udbytte, og det fremhæves derudover, at en langt større andel af lærerstuderende har været involveret i egne undersøgelser med elever/på skoler i ramme af læreruddannernes PLF-projekter sammenlignet med første runde. Aktiv inddragelse af de lærerstuderende i en medudviklende og medundersøgende position i professionelle inquiry projekter ser ud til at have bidraget med en anderledes type af udbytte end deres vanlige erfaringer fra blokpraktikker. De lærerstuderende fremhæver, at anerkendelse og inklusion i samarbejdet med andre studerende, lærere, undervisere og forskere bidrager til motivation og engagement og til en dybere og mere nuanceret forståelse af undervisningsmetoder. Endvidere fremhæves “merværdi” og transferværdi fx ift. deres praktik, eksamensopgaver, bachelorprojekter, andre fag samt som kommende lærere. Der er imidlertid også udfordringer i engagering af lærerstuderende i en medundersøgende position. Rammer og organisering har betydning for de studerendes forståelse af formålet, samt deres oplevelse af ejerskab og meningsfuldhed. De har forskellige forståelser af, hvad det vil det sige at være medundersøger, og nogle har oplevet et ”add on”, hvor der er gået tid fra ”den rigtige” undervisning. Det fremhæves derfor, at det er vigtigt med differentiering og eksplicit modellering, så det bliver tydeligt, at der er forskellige legitime måder som lærerstuderende at være i en deltagerposition.
Baseret på de forskellige fund fremhæves til sidst en række forsknings og udviklingsmæssige implikationer og anbefalinger til NAFA.