!!Activities per year
Abstract
I projektet Lærervejledningen – design, brug og virkning har forskere fra Læremiddel.dk undersøgt, hvordan et nyt lærervejledningsdesign, der er baseret på læreres behov samt en målsætning om at kvalificere lærerens undervisning, anvendes og opfattes af lærere. Baseret på et forskningsreview og en kortlægning af lærervejledningssituationen i Danmark indledtes en designbaseret forskningsproces med inddragelse af lærere. Dette med henblik på at finde ud af, hvordan et for lærere brugbart og hensigtsmæssigt lærervejledningsdesign kunne tage sig ud. I kølvandet på designprocessen blev det nye lærervejledningskoncept testet op mod et dansk forlags normale lærervejledning i et randomiseret, kontrolleret forsøg, der målte læreres selvoplevede faglige self-efficacy og brugsmønster i forhold til vejledningen.
Introduktion
Lærervejledninger kan støtte lærere i forhold til forberedelse og bidrage til faglig og almenpædagogisk fokusering af undervisningen. Desuden kan lærervejledningen have en efteruddannende funktion (Grossman & Thompson, 2008). Vores antagelse forud for projektet var, at i de digitale fagportaler, som fylder stadigt mere i undervisningen i grundskolens fag, er lærervejledningerne mere minimalistiske end lærervejledninger til analoge undervisningssystemer. Der er desuden i forskningen indikationer på, at lærere ved brug af fagportalerne
fravælger at konsultere lærervejledninger (Gissel, 2020). At lærere fravælger lærervejledningerne er en særlig udfordring i fag med lav linjefagsdækning. Desuden er det særligt problematisk for elever med særlige behov, hvis ikke læreren fra lærervejledningen får råd til fx differentiering. Imidlertid er det ikke sikkert, at de eksisterende lærervejledninger indeholder det, som lærerne
efterspørger, eller at formaterne på lærervejledningerne passer til den brugssituation, herunder lærernes arbejdsvilkår, som lærervejledningen aktuelt indgår i.
Men på nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om, hvordan indholdet i lærervejledninger former lærernes faglige udvikling og selvstændighed. Helt konkret ved vi ikke nok om, hvordan det påvirker læreren at kunne
finde støtte i bestemte typer lærervejledninger. Derfor er det et åbent spørgsmål, om en lærervejledning, der har til formål at uddanne læreren, giver lærerne en øget grad af erfaren faglig self-efficacy.
Projektet beskæftiger sig derfor med følgende overordnede forskningsspørgsmål:
- Hvordan kan en lærervejledning designes, der effektivt støtter læreren i at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning og giver læreren fagdidaktiske og
almenpædagogiske input, og hvilken effekt har det på elevers læringsudbytte, at deres lærer benytter en lærervejledning?
Teoretisk baggrund
Remillard (1999) skelner mellem, hvorvidt læremidler taler gennem læreren eller til læreren. Læremidler, der taler til læreren, åbner for faglig dialog med læreren og positionerer læreren som en pædagogisk professionel didaktiker, der bearbejder, vælger og medierer det faglige stof. Det er denne tiltaleform, der åbner mulighed for, at læreren kan udvikle sig fagligt. Derfor er det også
denne henvendelse, vi tilstræber i projektets lærervejledningsdesign.
Metode
Vidensgrundlag og kortlægning af lærervejledningslandskabet er gennemført som hhv. et systematisk forskningsreview samt gennem en scoring af lærervejledninger til de mest udbredte digitale og analoge læremidler til tre fag: Historie, kristendomskundskab og dansk. De tre fag er valgt, fordi de er teksttunge fag, hvor det er vores opfattelse, at eleverne ofte læser på
egen hånd i læremidlerne.
Projektets anden fase, Design og afprøvning, er udført som et designbaseret forskningsprojekt (DBR) og et case-baseret interventionsprojekt. Først interviewedes fem lærere med henblik på at finde ud af, hvordan de aktuelt
bruger lærervejledninger til forskellige typer læremidler og forskellige faglige emner. Dernæst udvikledes prototyper på dele af lærervejledninger, som lærerne interviewedes omkring deres holdning til. Til slut i designprocessen afprøvede lærerne lærervejledningen med deres klasse. Metodisk gennemføres interviews med lærerne som en form for think-aloud-studie i designworkshops,
hvor lærerne løbende i mødet med designet sætter ord på deres tanker og oplevelser.
I tredje fase af projektet gennemførtes et RCT-studie, hvor vores version af en lærervejledning, der imødekommer lærerens umiddelbare behov, men også styrker deres faglige undervisningskompetence, testes op mod Gyldendals lærervejledning til et forløb på deres digitale fagportal til danskfaget. Lærerne besvarede en survey før (n=240) og efter indsatsen (n=199). Surveyen handlede om lærernes oplevelse af professionel self-efficacy og brugsmønster i forhold til lærervejledningerne.
Resultater
Forskningsreviewet (Buch et al., 2023) viste bl.a., at der er stor forskel på, hvad forskere synes en lærervejledning skal indeholde, og hvad lærere ønsker sig.
Kortlægningen af lærervejledningslandskabet (Gissel et al., 2023) viste stor forskel på lærervejledningerne i hhv. analoge systemer og forløb på digitale fagportaler, hvor sidstnævnte har minimalistiske lærervejledninger uden redegørelse for fagdidaktisk ståsted, teori eller fx læringssyn. DBR-processen viste bl.a., at lærernes forberedelse foregår som en potentielt flerfaset proces
fra inspiration over årsplan til forløbsplanlægning og løbende justering af det didaktiske design. Desuden fandt vi ud af, at lærerne ikke ønsker omfattende forklaringer af teori, men meget gerne konkrete eksempler på fx elevprodukter og støtte til fx differentiering. RCT’en viste, at det nye læremiddeldesign formåede at påvirke lærernes brugsmønster i hensigtsmæssig retning, idet
forsøgsgruppen brugte lærervejledningen både før og under undervisningen og fandt, at den eksperimentelle lærervejledning gav dem god støtte. Men resultaterne viste også, at en lærervejledning, der gør rede for flere aspekter eller lægger op til lærerens refleksion, ikke nødvendigvis får undervisningen i fortolkning i danskfaget til at fremstå lettere for læreren.
Diskussion og konklusion
Der er en udbredt forestilling om, at læremidler gennem lærervejledning både kan forbedre kvaliteten af undervisningen og tilføje lærerne nye kompetencer.
For eksempel har de såkaldte educative curriculum materials til formål både at forbedre lærernes kompetencer eller undervise i nye tilgange til undervisning og
samtidig forbedre kvaliteten af undervisningen. Lærervejledningernes potentiale for at forbedre lærerkompetencen afhænger dog af både indholdet og kvaliteten
af lærervejledningen samt lærernes vilje til at bruge tid på at sætte sig ind i lærervejledningen. Derfor skal en lærervejledning balancere målene med at kommunikere nye ideer til lærere og motivere lærere til at konsultere
vejledningen. En potentiel kilde til lærerens motivation til at bruge lærervejledninger er, at de føler sig mere fagligt self-efficient, når de bliver støttet af en lærervejledning i deres praksis. Men det er svært på den korte bane at styrke lærerens selvoplevede self-efficacy gennem lærervejledningen, da den ofte vil pege på kompleksiteter, der skal håndteres, i stedet for blot at fortælle læreren, hvad hun skal gøre.
Referencer
Buch, B., Gissel, S. T., Oksbjerg, M., Kjeldsen, K. & Albrechtsen, T. R. S. (2023). A systematic review of research on teachers’ guides. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (12), 12-40. DOI: 10.7146/lt.v7i12.132330
Gissel, S. T., Buch, B., Oksbjerg, M., Kjeldsen, K., & Lytje, M. (2023).
Lærervejledningslandskabet i Danmark. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (12), 41-74. DOI: 10.7146/lt.v7i12.132029
Gissel, S.T. (2020). Læreres brug af digitale fagportaler i L1-undervisningen. Indsendt til Norsk Pedagogisk Tidsskrift.
Grossman, P. & Thompson, C. (2008). Learning from curriculum materials: Scaffolds for new teachers? Teaching and Teacher Education, 24, 2014-2026.
Remillard, J. (1999). Curriculum materials in mathematics education reform: A framework for examining teachers’ curriculum development. Curriculum Inquiry, 23, 315-342.
Introduktion
Lærervejledninger kan støtte lærere i forhold til forberedelse og bidrage til faglig og almenpædagogisk fokusering af undervisningen. Desuden kan lærervejledningen have en efteruddannende funktion (Grossman & Thompson, 2008). Vores antagelse forud for projektet var, at i de digitale fagportaler, som fylder stadigt mere i undervisningen i grundskolens fag, er lærervejledningerne mere minimalistiske end lærervejledninger til analoge undervisningssystemer. Der er desuden i forskningen indikationer på, at lærere ved brug af fagportalerne
fravælger at konsultere lærervejledninger (Gissel, 2020). At lærere fravælger lærervejledningerne er en særlig udfordring i fag med lav linjefagsdækning. Desuden er det særligt problematisk for elever med særlige behov, hvis ikke læreren fra lærervejledningen får råd til fx differentiering. Imidlertid er det ikke sikkert, at de eksisterende lærervejledninger indeholder det, som lærerne
efterspørger, eller at formaterne på lærervejledningerne passer til den brugssituation, herunder lærernes arbejdsvilkår, som lærervejledningen aktuelt indgår i.
Men på nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om, hvordan indholdet i lærervejledninger former lærernes faglige udvikling og selvstændighed. Helt konkret ved vi ikke nok om, hvordan det påvirker læreren at kunne
finde støtte i bestemte typer lærervejledninger. Derfor er det et åbent spørgsmål, om en lærervejledning, der har til formål at uddanne læreren, giver lærerne en øget grad af erfaren faglig self-efficacy.
Projektet beskæftiger sig derfor med følgende overordnede forskningsspørgsmål:
- Hvordan kan en lærervejledning designes, der effektivt støtter læreren i at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning og giver læreren fagdidaktiske og
almenpædagogiske input, og hvilken effekt har det på elevers læringsudbytte, at deres lærer benytter en lærervejledning?
Teoretisk baggrund
Remillard (1999) skelner mellem, hvorvidt læremidler taler gennem læreren eller til læreren. Læremidler, der taler til læreren, åbner for faglig dialog med læreren og positionerer læreren som en pædagogisk professionel didaktiker, der bearbejder, vælger og medierer det faglige stof. Det er denne tiltaleform, der åbner mulighed for, at læreren kan udvikle sig fagligt. Derfor er det også
denne henvendelse, vi tilstræber i projektets lærervejledningsdesign.
Metode
Vidensgrundlag og kortlægning af lærervejledningslandskabet er gennemført som hhv. et systematisk forskningsreview samt gennem en scoring af lærervejledninger til de mest udbredte digitale og analoge læremidler til tre fag: Historie, kristendomskundskab og dansk. De tre fag er valgt, fordi de er teksttunge fag, hvor det er vores opfattelse, at eleverne ofte læser på
egen hånd i læremidlerne.
Projektets anden fase, Design og afprøvning, er udført som et designbaseret forskningsprojekt (DBR) og et case-baseret interventionsprojekt. Først interviewedes fem lærere med henblik på at finde ud af, hvordan de aktuelt
bruger lærervejledninger til forskellige typer læremidler og forskellige faglige emner. Dernæst udvikledes prototyper på dele af lærervejledninger, som lærerne interviewedes omkring deres holdning til. Til slut i designprocessen afprøvede lærerne lærervejledningen med deres klasse. Metodisk gennemføres interviews med lærerne som en form for think-aloud-studie i designworkshops,
hvor lærerne løbende i mødet med designet sætter ord på deres tanker og oplevelser.
I tredje fase af projektet gennemførtes et RCT-studie, hvor vores version af en lærervejledning, der imødekommer lærerens umiddelbare behov, men også styrker deres faglige undervisningskompetence, testes op mod Gyldendals lærervejledning til et forløb på deres digitale fagportal til danskfaget. Lærerne besvarede en survey før (n=240) og efter indsatsen (n=199). Surveyen handlede om lærernes oplevelse af professionel self-efficacy og brugsmønster i forhold til lærervejledningerne.
Resultater
Forskningsreviewet (Buch et al., 2023) viste bl.a., at der er stor forskel på, hvad forskere synes en lærervejledning skal indeholde, og hvad lærere ønsker sig.
Kortlægningen af lærervejledningslandskabet (Gissel et al., 2023) viste stor forskel på lærervejledningerne i hhv. analoge systemer og forløb på digitale fagportaler, hvor sidstnævnte har minimalistiske lærervejledninger uden redegørelse for fagdidaktisk ståsted, teori eller fx læringssyn. DBR-processen viste bl.a., at lærernes forberedelse foregår som en potentielt flerfaset proces
fra inspiration over årsplan til forløbsplanlægning og løbende justering af det didaktiske design. Desuden fandt vi ud af, at lærerne ikke ønsker omfattende forklaringer af teori, men meget gerne konkrete eksempler på fx elevprodukter og støtte til fx differentiering. RCT’en viste, at det nye læremiddeldesign formåede at påvirke lærernes brugsmønster i hensigtsmæssig retning, idet
forsøgsgruppen brugte lærervejledningen både før og under undervisningen og fandt, at den eksperimentelle lærervejledning gav dem god støtte. Men resultaterne viste også, at en lærervejledning, der gør rede for flere aspekter eller lægger op til lærerens refleksion, ikke nødvendigvis får undervisningen i fortolkning i danskfaget til at fremstå lettere for læreren.
Diskussion og konklusion
Der er en udbredt forestilling om, at læremidler gennem lærervejledning både kan forbedre kvaliteten af undervisningen og tilføje lærerne nye kompetencer.
For eksempel har de såkaldte educative curriculum materials til formål både at forbedre lærernes kompetencer eller undervise i nye tilgange til undervisning og
samtidig forbedre kvaliteten af undervisningen. Lærervejledningernes potentiale for at forbedre lærerkompetencen afhænger dog af både indholdet og kvaliteten
af lærervejledningen samt lærernes vilje til at bruge tid på at sætte sig ind i lærervejledningen. Derfor skal en lærervejledning balancere målene med at kommunikere nye ideer til lærere og motivere lærere til at konsultere
vejledningen. En potentiel kilde til lærerens motivation til at bruge lærervejledninger er, at de føler sig mere fagligt self-efficient, når de bliver støttet af en lærervejledning i deres praksis. Men det er svært på den korte bane at styrke lærerens selvoplevede self-efficacy gennem lærervejledningen, da den ofte vil pege på kompleksiteter, der skal håndteres, i stedet for blot at fortælle læreren, hvad hun skal gøre.
Referencer
Buch, B., Gissel, S. T., Oksbjerg, M., Kjeldsen, K. & Albrechtsen, T. R. S. (2023). A systematic review of research on teachers’ guides. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (12), 12-40. DOI: 10.7146/lt.v7i12.132330
Gissel, S. T., Buch, B., Oksbjerg, M., Kjeldsen, K., & Lytje, M. (2023).
Lærervejledningslandskabet i Danmark. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (12), 41-74. DOI: 10.7146/lt.v7i12.132029
Gissel, S.T. (2020). Læreres brug af digitale fagportaler i L1-undervisningen. Indsendt til Norsk Pedagogisk Tidsskrift.
Grossman, P. & Thompson, C. (2008). Learning from curriculum materials: Scaffolds for new teachers? Teaching and Teacher Education, 24, 2014-2026.
Remillard, J. (1999). Curriculum materials in mathematics education reform: A framework for examining teachers’ curriculum development. Curriculum Inquiry, 23, 315-342.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2024 |
| Status | Udgivet - 2024 |
| Begivenhed | Forskningsformidlingskonference for Pædagogik og Samfund ved UCL - UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense, Danmark Varighed: 3 okt. 2024 → 3 okt. 2024 |
Konference
| Konference | Forskningsformidlingskonference for Pædagogik og Samfund ved UCL |
|---|---|
| Lokation | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole |
| Land/Område | Danmark |
| By | Odense |
| Periode | 03/10/24 → 03/10/24 |
| Andet | Tematiske, tværfaglige og dialogiske sessions om forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for pædagogik, didaktik, social- og velfærdsforskning |
Aktiviteter
- 1 Konference
-
Forskningsformidlingskonference for Pædagogik og Samfund ved UCL
Schneider, M. (Arrangør), Rosenfeldt, H. K. (Arrangør), Mortensen, B. (Arrangør), Engelsen, S. (Arrangør), Nørgaard, K. J. H. (Arrangør), Levinsen, K. H. (Arrangør), Petersen, M. R. (Arrangør) & Meilvang, M. L. (Arrangør)
3 okt. 2024Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Konference
Fil
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver