Læringens forrang i det fælles pædagogiske grundlag

Dette kapitel præsenterer en analyse af hvordan læring har fået forrang som led i en intensivering af den politiske styring af dagtilbudsområdet med indførelse af et fælles pædagogisk grundlag og læringsmål. Både læringens forrang og intensiveringen af den politiske styring sløres gennem brug af begreber som er positivt konnoterede af professionen selv; fx leg, dannelse og børneperspektiv. Med afsæt i den ministerielle publikation ”Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold” (Børne- og Socialministeriet, 2018) er vi optagede af at undersøge, hvordan læring skrives frem i afsnittet ”Det fælles pædagogiske grundlag”. Vi følger processen fra Mastergruppens formulering af et pædagogisk grundlag til det som nu er politisk besluttet, og som betegnes som et fælles pædagogisk grundlag. Udover at vise hvordan læring har fået forrang i forhold til de tilsyneladende ligestillede begreber i dagtilbudslovens formålsparagraf, viser vi hvordan det læringsbegreb, som nu fremgår af den ministerielle publikation, har forandret sig undervejs i policy-processen. Samtidig viser vores analyser af de forandringer af læringsbegrebet, der er sket undervejs, at det forsat er relevant at diskutere den politiske ambition om mere entydighed i læringsbegrebet. Derfor slutter kapitlet af med at problematisere ideen om at man fra centralt politisk hold skal, bør og kan bestemme et fælles læringsbegreb og et fælles pædagogisk grundlag.