Læringsmiljø mellem fælleshed og fællesgørelse: En analyse af den nye policy-term læringsmiljø

Med den reviderede dagtilbudslov fra sommeren 2018 er læringsmiljø blevet et nyt og dominerende begreb, som det pædagogiske personale i alle typer af dagtilbud skal forholde sig til. I denne artikel undersøger vi, hvordan policy-begrebet læringsmiljø kan begribes ved at betragte det via to teoretiske perspektiver, som de er formuleret af Bronwyn Davies og Iram Khawaja. De teoretiske perspektiver er udvalgt på baggrund af et Foucault-inspireret metateoretisk blik og ’en kritisk mistænksom og kritisk håbefuld’-position. Med dette blik kan vi anskue læringsmiljø som udspændt mellem daginstitutionstraditionelle børne- og legeforståelser på den ene side, og målstyrede læringsforståelser på den anden side. Konsekvensen af det kritisk mistænksomme og kritisk håbefulde blik er, at vi ikke stiller os uden for den politiske læringsdagsorden og kritiserer. Tværtimod stiller vi os ind midt i læringsdagsordens udspændthed, og i solidaritet med det pædagogiske personale, der skal tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer, tilbyder spørgsmål, der kan bidrage til at gøre dem bedre i stand til at forholde sig kritisk til og handle i henhold til den nye praksis- og professionsdefinerende term læringsmiljø. Til sidst i artiklen præsenterer vi et bud på en ’spørgende metodologi’, der kan fungere som stedfortrædende forsker, når det pædagogiske personale sammen med børnene skal skabe pædagogiske læringsmiljøer.