Abstract
I den danske skoledebat er der aktuelt et stort fokus på læselyst. Undersøgelserne PISA 2018 og PIRLS 2021
viser, at danske elevers læselyst er lav, og at danske elever er blandt de elever, der oplever mindst læselyst, når der sammenlignes med andre lande. Der er foretaget få studier af læselystens pendant: læseulyst. Det
kan undre, da det er læseulysten, som ser ud til at være den egentlige genstand for bekymring.
I ph.d.-afhandlingen undersøger Henriette Romme Lund, hvad der kendetegner seks elevers læselyst og læseulyst ved stillelæsning, og hvilke faktorer der ser ud til at kunne fremme deres læselyst. Stillelæsning er en aktivitet i skolen, hvor eleverne læser selvvalgte bøger indenad uden forstyrrelser samt
efterfølgende læsetests eller læseundervisning. Et eksplicit formål er at fremme læselyst.
Afhandlingens definition af læselyst og læseulyst tager afsæt i selvbestemmelsesteorien, som er motivationspsykologisk tilgang.
Mere præcist handler læselyst om, at eleven selv initierer læsning og føler glæde ved at stillelæse samt om, at eleven
enten har eller er godt i gang med at internalisere eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning. Læseulyst handler om, at eleven enten undlader at stillelæse eller på anden vis fravælger læsning samt om, at eleven enten ikke har indoptaget eller kun så småt er begyndt at indoptage eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning.
En af afhandlingens konklusioner er, at læselyst og læseulyst udgør et individuelt og motivationsmæssigt flerspektret fænomen. Selvom læselyst og læseulyst dermed synes at være bundet til individet, er der også
fællestræk at spore, hvilket er en anden af afhandlingens konklusioner. Således ser det ud til, at elevens læselyst kan fremmes, hvis eleven ved, hvordan man vælger sin bog til stillelæsning, hvis eleven udvikler en positiv forståelse af læsekompetence, og hvis eleven kan indgå i, bidrage til og få udbytte af det tildelte læsefællesskab.
viser, at danske elevers læselyst er lav, og at danske elever er blandt de elever, der oplever mindst læselyst, når der sammenlignes med andre lande. Der er foretaget få studier af læselystens pendant: læseulyst. Det
kan undre, da det er læseulysten, som ser ud til at være den egentlige genstand for bekymring.
I ph.d.-afhandlingen undersøger Henriette Romme Lund, hvad der kendetegner seks elevers læselyst og læseulyst ved stillelæsning, og hvilke faktorer der ser ud til at kunne fremme deres læselyst. Stillelæsning er en aktivitet i skolen, hvor eleverne læser selvvalgte bøger indenad uden forstyrrelser samt
efterfølgende læsetests eller læseundervisning. Et eksplicit formål er at fremme læselyst.
Afhandlingens definition af læselyst og læseulyst tager afsæt i selvbestemmelsesteorien, som er motivationspsykologisk tilgang.
Mere præcist handler læselyst om, at eleven selv initierer læsning og føler glæde ved at stillelæse samt om, at eleven
enten har eller er godt i gang med at internalisere eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning. Læseulyst handler om, at eleven enten undlader at stillelæse eller på anden vis fravælger læsning samt om, at eleven enten ikke har indoptaget eller kun så småt er begyndt at indoptage eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning.
En af afhandlingens konklusioner er, at læselyst og læseulyst udgør et individuelt og motivationsmæssigt flerspektret fænomen. Selvom læselyst og læseulyst dermed synes at være bundet til individet, er der også
fællestræk at spore, hvilket er en anden af afhandlingens konklusioner. Således ser det ud til, at elevens læselyst kan fremmes, hvis eleven ved, hvordan man vælger sin bog til stillelæsning, hvis eleven udvikler en positiv forståelse af læsekompetence, og hvis eleven kan indgå i, bidrage til og få udbytte af det tildelte læsefællesskab.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | DPU, Aarhus Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 239 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-975074-0-7 |
| Status | Udgivet - 23 nov. 2024 |