Abstract
I denne studie ser vi på digitaliseringens indvirkning for de læsepraksisser, der finder sted i
klasseværelset. Den måde, eleverne møder og gør sig erfaringer med tekster på, sker i stadig
stigende grad gennem digitale formater i takt med den gennemgribende digitalisering af de
skandinaviske skoler. Dette viser sig bl.a. i den store udbredelse af digitale fagportaler med
læremidler til alle fag og alle klassetrin. En digital tekst indeholder typisk mange forskellige
teksttyper, der formidles i mange forskellige modaliteter, ligesom den lægger op til
forskellige former for reception (fx læsning, lytning, billedafkodning etc.) og interaktion (fx
besvarelse af opgaver, test, chat etc.). Læsning af disse tekster stiller større krav til elevens
læsekompetence end læsning på papir (Støle et al., 2020; Delgado et al., 2018). Digitale
tekster er blant annet sværere at navigere i og inviterer til skimming og browsing snarere end
dybdelæsning. Der er også betydelige distraktionsfaktorer når elever læser på digitale enheder,
hvor mange bl.a. har sværere ved at regulere deres læsning. De seneste ICILS undersøgelse
viser desuden at skandinaviske elever er blevet markant dårligere til kritisk
læsning (Bundsgaard et al., 2024). Vi er interesserede i om læreropgaven forandres når
læsningen bliver digital og i tilfælde hvordan. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt,
hvad der sker med læsepraksisserne i det digitaliserede klasserum.
Vi undersøger digitale læsepraksisser på tværs af de tre skandinaviske lande gennem
observation af L1- og naturfagsklasserum. Vi finder stor variation mellem de mange
klasseværelser, der alle kan karakteriseress som hybride. Dette gælder, hvad målet med
undervisningen er, hvilke tekster læreren vælger, hvilke opgaver der gives til teksterne, hvilke
strategier der kræves for at løse opgaverne og læse teksterne og hvilke didaktiske
interventioner læreren foretager for at støtte eleverne.
Referencer
Bundsgaard, J., Bindslev, S. G., Caeli, E. N., Grønhøj, E. O., & Rasmussen, E. (2024). Danske elevers teknologiforståelse og skærmbrug: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2023. Aarhus
Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.22361577
Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R. & Salmerón, L. (2018). Don’t Throw Away Your Printed
Books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension,
Educational Research Review, 25, 23–38.
Støle, H., Mangen, A., & Schwippert, K. (2020). Assessing children's reading comprehension
on paper and screen: A mode-effect study. Computers & Education, 151, Article
103861. https://doi.org/10.1016/j.compedu.2020.103861
klasseværelset. Den måde, eleverne møder og gør sig erfaringer med tekster på, sker i stadig
stigende grad gennem digitale formater i takt med den gennemgribende digitalisering af de
skandinaviske skoler. Dette viser sig bl.a. i den store udbredelse af digitale fagportaler med
læremidler til alle fag og alle klassetrin. En digital tekst indeholder typisk mange forskellige
teksttyper, der formidles i mange forskellige modaliteter, ligesom den lægger op til
forskellige former for reception (fx læsning, lytning, billedafkodning etc.) og interaktion (fx
besvarelse af opgaver, test, chat etc.). Læsning af disse tekster stiller større krav til elevens
læsekompetence end læsning på papir (Støle et al., 2020; Delgado et al., 2018). Digitale
tekster er blant annet sværere at navigere i og inviterer til skimming og browsing snarere end
dybdelæsning. Der er også betydelige distraktionsfaktorer når elever læser på digitale enheder,
hvor mange bl.a. har sværere ved at regulere deres læsning. De seneste ICILS undersøgelse
viser desuden at skandinaviske elever er blevet markant dårligere til kritisk
læsning (Bundsgaard et al., 2024). Vi er interesserede i om læreropgaven forandres når
læsningen bliver digital og i tilfælde hvordan. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt,
hvad der sker med læsepraksisserne i det digitaliserede klasserum.
Vi undersøger digitale læsepraksisser på tværs af de tre skandinaviske lande gennem
observation af L1- og naturfagsklasserum. Vi finder stor variation mellem de mange
klasseværelser, der alle kan karakteriseress som hybride. Dette gælder, hvad målet med
undervisningen er, hvilke tekster læreren vælger, hvilke opgaver der gives til teksterne, hvilke
strategier der kræves for at løse opgaverne og læse teksterne og hvilke didaktiske
interventioner læreren foretager for at støtte eleverne.
Referencer
Bundsgaard, J., Bindslev, S. G., Caeli, E. N., Grønhøj, E. O., & Rasmussen, E. (2024). Danske elevers teknologiforståelse og skærmbrug: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2023. Aarhus
Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.22361577
Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R. & Salmerón, L. (2018). Don’t Throw Away Your Printed
Books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension,
Educational Research Review, 25, 23–38.
Støle, H., Mangen, A., & Schwippert, K. (2020). Assessing children's reading comprehension
on paper and screen: A mode-effect study. Computers & Education, 151, Article
103861. https://doi.org/10.1016/j.compedu.2020.103861
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 8 maj 2025 |
Antal sider | 2 |
Status | Udgivet - 8 maj 2025 |
Begivenhed | NoFa X: The 10th Nordic Conference on subject didactic - SDU Syddansk Universitet, Odense, Danmark Varighed: 7 maj 2025 → 9 maj 2025 https://event.sdu.dk/nofaxsignupfortheconference |
Konference
Konference | NoFa X |
---|---|
Lokation | SDU Syddansk Universitet |
Land/Område | Danmark |
By | Odense |
Periode | 07/05/25 → 09/05/25 |
Internetadresse |
Emneord
- læsning
- digital læsning
- digitale læremidler
- læringsplatforme
- læsepraksisser