Læsevejledere og videncirkulation i professionelle læringsfællesskaber

Forskningsemne:
Læsevejledning, literacy i folkeskolen, videncirkulation, professionelle læringsfællesskaber

Læsevejledere har en vigtig funktion i at støtte elevers læsning og skrivning i de danske folkeskoler.
Læsevejlederes viden er også afgørende i læsevejledningssituationer med lærerkollegaer. Det drejer sig
bl.a. om deling af evalueringsviden, forskningsviden, teorier om literacy, erfaringsbaseret viden samt viden
om læremidler (Kiær, 2020; Kiær \& Albrechtsen, 2020). Vi ved stadig ikke meget om, hvordan
læsevejledere samarbejder på tværs, får viden om læsning og skrivning til at cirkulere og lærer af
hinanden. I projektet Læsevejledning i Netværk (LIN), som løber fra 2023-2025, undersøger vi, hvordan
viden cirkulerer blandt læsevejledere, når de organiseres i professionelle læringsfællesskaber (PLF). Vores
forskningsspørgsmål lyder: hHvordan cirkulerer viden i PLF for læsevejledere?

Forskning har vist, at PLF er betydningsfuld for videndeling og videnskabelse blandt professionelle
(Albrechtsen, 2013; Bates \& Morgan, 2018; Marsh et al., 2015; Spillane et al., 2016). Endnu findes
begrænset viden om, hvordan det foregår i praksis blandt læsevejledere. Hvad der sker i PLF, og hvordan
denne viden fra PLF forbinder sig til læsevejledernes praksis er afgørende for udvikling af læreres
undervisning og i sidste ende elevens læring.

Teori
Undersøgelsen bygger på et sociomaterielt perspektiv, som er optaget af, hvordan forskellige aktører i
netværk påvirker og interagerer med hinanden, og hvor artefakter også tilskrives en afgørende betydning
(Fenwick \& Edwards, 2014). Dette perspektiv giver begreber til at undersøge, hvordan viden materialiserer
sig som fx læremidler, bøger, rapporter, teknologier og forskningsviden, og som indgår i læsevejlederes
vidensskabelse specifikt og læsevejledningen generelt.

Metode
Vi undersøger, hvordan viden cirkulerer mellem kommunale PLF’er og læsevejledningspraksisser på
skoler gennem observationer af fire årlige PLF-møder for læsevejledere, observationer på en skole og
interview af en læsevejlederkonsulent, som koordinerer det lokale PLF (Czarniawska, 2007).

Foreløbige fund
De foreløbige empiriske fund viser, hvordan viden cirkulerer i læsevejledernes PLF på følgende måder: Vi
ser brugen af organisatorisk viden, der viser sig som testrutiner, som både er bestemt nationalt, defineres i
kommunen og udvikles af hver enkelte skole. Den kommunale læsekonsulent arbejder på en skole med at
skabe bedre overgange i viden. Vi ser, hvordan læsekonsulenten har en opmærksomhed rettet mod,
hvordan viden fra test rejser i overgange fra børnehave til skole, mellem skolens afdelinger og mellem
skole og ungdomsuddannelse. Cirkulationen af viden om læremidler er centralt. På PLF for læsevejledere
præsenterer læsevejledere aktuelle læremidler for hinanden. På skolen taler de også om mang-lende
viden om teknisk og didaktisk brug af læse- og skriveteknologier (LST). I PLF for læsevejledning arbejder de
desuden med at sætte deres viden i spil i forhold til en ny teknologi, som alle skal arbejde med kaldet
Udviklingsplanen. Udviklingsplanens hensigt er at samle samt standardisere viden og kommunikation
mellem skole og hjem. Vi ser, hvordan viden fra policy-niveauet (kommunen) cirkulerer side om side med
læsevejledernes faglige viden om literacy og udgør et spændingsforhold.

Relevans
Undersøgelsen giver nye indsigter i, hvordan viden cirkulerer blandt læsevejledere organiseret som et PLF.