Læsevejledning og databrug som organisatoriske rutiner i folkeskolen

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Nationale og internationale undersøgelser konkluderer, at der er et problem med læsning i folkeskolen. Læsevejlederne er en særlig gruppe af professionelle, som har til opgave at løse folkeskolens læseproblematik. I samfundet generelt og i folkeskolen specifikt er der en stigende bevidsthed om betydningen af at bruge data til at informere beslutninger. I folkeskolen er det lovgivningsmæssigt beskrevet, at data fx i form af test skal bruges af læsevejledere. Forskning konkluderer, at lærere har svært ved at bruge data men også, at de kan have en tendens til at bruge data til at bekræfte eksisterende overbevisninger og holdninger. Imidlertid viser forskning, at når lærere bruger data med en læsevejleder, har databrug et potentiale til at forandre undervisningen. Hvis databrug skal opretholdes og være vedvarende over tid samt føre til forandringer, så kræver det, at der er rutiner for det. Hvordan læsevejlederes arbejde med data finder sted i praksis, findes der ikke megen viden om. Ph.d.-projektet undersøger, hvordan læsevejledningsrutiner med data praktiseres i folkeskolen og bidrager med ny viden herom.
Projektet er et etnografisk casestudie, der anvender skygning som primær metode. Afhandlingens teoretiske afsæt er sociomaterielt og trækker primært på aktør-netværks teori (ANT) og sekundært kulturhistorisk virksomhedsteori (CHAT).
I afhandlingen konkluderer jeg, at læsevejledere er med til at undersøge problemstillinger vedrørende skriftsproglig tilegnelse, skriftsproglig udvikling og skriftsproglige vanskeligheder med data i alle fag, på alle klassetrin i folkeskolen. Dette adskiller læsevejledere fra andre faglige vejledere i folkeskolen, og der er tale om en opgave som ingen andre har. Læsevejledere både (ind)samler og producerer data, idet de bevæger sig mellem undervisning og læsevejledning. Både data og læsevejleder kan forstås som inskriptionsapparater. Læsevejledere analyserer og fortolker data og forbinder data til didaktik. Dermed er læsevejledere også en gruppe af professionelle i skolen, der har udviklet en særlig dataliteracy, der er afgørende for at understøtte læreres databrug i skolen. Forbindelsen mellem data, datavisualiseringer og læsevejlederens inskriptioner er afgørende for data bliver til noget eller, at data får agens i folkeskolen. Læsevejledningsrutiner muliggør, at dette arbejde finder sted. Læsevejledningsrutiner muliggør, at læsevejledere kan bruge data og forbinde data med didaktik i folkeskolen. Imidlertid begrænser læsevejledningsrutiner også måder at udføre læsevejledning på, bl.a. at læsevejledningsrutiner ikke rummer kapacitet til at samle op på vejledningsforslag og indsatser, ligesom læsevejledningsrutiner ikke rummer kapacitet til at lave større udviklingsprojekter eller vejlede ude i klasserne. Læsevejlederen samler data og er derfor en helt central datafigur i folkeskolen.

OriginalsprogDansk
Antal sider513
StatusUdgivet - 9 feb. 2024

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • Literacy coaching
  • Routine Dynamics
  • data literacy
  • data use
  • databrug
  • dataliteracy
  • læsevejledere
  • læsevejledning
  • organisatoriske rutiner
  • organizational routines
  • Skoler, fag og institutioner
  • folkeskolen
  • Ledelse, organisationsudvikling og innovation
  • Uddannelse, professioner og erhverv

Citationsformater