Læsninger af migrationslitteratur -et speciale om migrationslitteratur, elevlæsninger og verdensbilleder

Specialet undersøger, hvordan elever læser Martin Pedersens roman Exit Sugartown, og hvordan de etablerer forbindelse mellem deres opfattelse af verden og det verdensbillede, romanen udtrykker. Specialets empiriske undersøgelse bygger på otte interviews med 8.klasseselever. Vi kan konkludere, at eleverne læser Exit Sugartown med stor indlevelse og engagement, og at de føler sig revet med af romanen. De trækker på deres omverdensforståelse og viden om verden, og i deres læsninger kobler de romanen sammen med det liv de selv lever og med egne oplevelser og erfaringer. Vi kan konstatere, at de fleste elever benytter sig af både den fiktive og den faktive læseform i deres læsninger af Exit Sugartown. Generelt udviser eleverne bevidsthed om, at de læser fiktion og dermed, at romanens univers og karakterer er fiktive. Den faktive læseform blander sig med den fiktive læseform, når eleverne læser virkeligheden ind i romanen, hvilket vi ser, når eleverne stedsfæstner romanens fiktive steder til steder i den virkelige verden, samt når to elever giver udtryk for, at de føler, at de læser nyheder, og at romanen er fakta. Det, at eleverne udtrykker, at de i deres læsninger er blevet klogere på flygtninges levevilkår og flugt, er ligeledes et eksempel på, at eleverne anvender den faktive læseform. Det vurderer vi sker, fordi romanen netop lægger sig meget tæt op ad virkeligheden. Set fra vores perspektiv er dette med til, at eleverne finder fodfæste i romanen.

Vi kan konkludere, at eleverne i deres læsninger har gjort sig tanker om forfatteren. Flere elever er af den overbevisning, at forfatteren må have oplevet noget lignende eller være i familie med personer, der er migreret. Denne overbevisning begrunder de med romanens virkelighedsnære skildringer, som de ikke mener hænger sammen med en dansk forfatter fra Århus. Én elev gør sig tanker om det vanskelige forhold, der gør sig gældende, når man som forfatter skal skildre en fremmed kultur, som man ikke kender indefra. Tre elever gør sig i interviewene overvejelser om forfatterens hensigt. De er enige om, at det er Martin Petersens intention at skabe opmærksomhed omkring fattigdom og ulighed i verden, og at romanen er et opråb om, hvordan vi i Europa behandler flygtninge, der er i nød.

Vi kan slå fast, at elevernes læsninger af romanen på det handlingsmæssige og tematiske plan er meget ens. Deres forståelse af handlingen ligner hinanden, og de giver ikke udtryk for divergerende eller tvetydige fortolkningsmuligheder i teksten. Det gælder for både analysen af de skriftlige elevprodukter og for analysen af de otte interviews vi har foretaget. Selv de elever, der alene har læst uddrag fra Exit Sugartown, hæfter sig ved de samme temaer som eleverne, der har læst hele romanen. Vi kan dertil konstatere, at elevernes læsninger overvejende stemmer overens med den analyse, vi selv har foretaget af romanen. Det er til trods for, at vi analyserer romanen ud fra et stedsteoretisk perspektiv og et fokus på migrerende temaer. Grundet de entydige læsninger og manglende variation i fortolkninger peger vi i specialets diskuterende afsnit på, at Exit Sugartown har karakter af at være triviel. Den tilbyder kun sine læsere et begrænset antal ubestemtheder, og den åbner ikke op for flere forskellige fortolkningsmuligheder.

Eleverne etablerer tydelige forbindelser mellem deres egen opfattelse af verden, og det verdensbillede romanen udtrykker. Med afsæt i vores analyse af Exit Sugartown konkluderer vi, at romanen formidler et modsætningsfyldt verdensbillede. Et verdensbillede opdelt i hvid og sort, rig og fattig, liv og død. Kløften mellem menneskene fra City og Sugartown bemærker eleverne, og de udtrykker, at de læser om en verden præget af hierarkier, magtudnyttelse, fattigdom og drømmen om et bedre liv. De fremhæver, ligesom vi gør i vores analyse, at stederne har en stor betydning, og at Dawns identitet og in-betweenness-følelse hænger sammen med hendes bevægelse mellem steder og hendes drøm om et stabilt hjemsted. Eleverne sætter lighedstegn mellem det verdensbillede de møder i romanen og deres egen opfattelse af verden. Det er vores vurdering, at de har nemt ved at etablere forbindelse til romanens verdensbillede, fordi aktualiteten og forbindelsen til virkeligheden er tydelig, og fordi romanen ikke lægger spor ud i teksten der modbeviser, at vi har med virkeligheden at gøre. Generelt gælder det for elevernes læsninger, at de ikke stiller sig kritiske over for romanens verdensbillede. De tilslutter sig det og erklærer sig enige i, at verden er, som den fremstilles i romanen.

Vi undersøger i specialet, hvilke didaktiske potentialer og problemstillinger, der knytter sig til anvendelsen af romanen i undervisningen. Med afsæt i Fælles Mål for faget dansk og Læseplan for faget dansk kan vi konstatere, at den komplekse litteratur skal være det primære omdrejningspunkt i litteraturundervisningen i grundskolen. Når vi i specialet fremhæver, at Exit Sugartown har tendens til at være triviel i sin fremstillingsform, kan den ikke påstås at være et eksempel på en kompleks tekst - tværtimod. Denne trivialitet forbinder vi med en didaktisk problemstilling, hvis målet med undervisningen er, at eleverne skal lære at læse litterært, og vi ser derfor ikke Exit Sugartown som et velegnet udgangspunkt for undervisning i litteratur.

En anden problemstilling, der knytter sig til anvendelsen af Exit Sugartown i undervisningen er, at den er skrevet ud fra et dansk perspektiv. Anlægger vi et kritisk blik på romanen, ser vi en ægte skolelærerroman, der med en velmenende dansk hånd, skriver sig ind i et af danskfagets formål om at præsentere eleverne for andre kulturer og verdener gennem litteraturen. Med skolelærerroman mener vi, at romanen trods barskhed og globalt udsyn, henvender sig målrettet til sit formodede publikum ved at tilbyde karakterer, som danske udskolingselever kan spejle sig i, når det kommer til de tanker og følelser, der præger teenagelivet. Lige netop disse aspekter finder vi problematiske, hvis romanen inddrages i undervisningen ud fra den antagelse, at den skal præsentere eleverne for en verden set gennem en fremmed og anderledes linse. Romanen er opbygget over en spændingskurve, der fastholder læserens interesse og øger underholdningsværdien og forfører eleverne i et litterært univers, der reproducerer et statisk verdensbillede og udtrykker orientalisme. Som undervisere er vi interesserede i, at eleverne udvikler nye indsigter og horisonter, og at deres opfattelser af verden udfordres gennem litteraturundervisningen. Det er en didaktisk udfordring udelukkende med Exit Sugartown.

Derfor ser vi Exit Sugartown anvendt i et samspil med andre tekster og udtryksformer, der kan tilbyde forskellige måder at se verden på. Vi vurderer klart romanens anvendelsesmuligheder komme til sin ret i et temaarbejde om migration, identitet, verdensbilleder og tilhørssted. Eleverne skal i arbejdet med romanen få indblik i de tematiske omdrejningspunkter som in-betweenness-identitet, flugt, forskellige kulturer og manglende tilhørssted, og i samspillet med andre tekster og udtryksformer opleve, at temaerne kan udspille sig på forskellig vis i litteraturen afhængig af sted og perspektiv.

Vi ser det som et potentiale, at eleverne oplever romanen som anderledes til forskel fra det de plejer at læse, og at de særligt på handlingsplanet føler sig præsenteret for noget fremmed. Eleverne føler sig beriget med en god fortælling og udtrykker indlevelse og engagement i forbindelse med romanens temaer. En indlevelse og engagement, som vi vurderer er et didaktisk potentiale for undervisningen med romanen. Elevernes læsninger vidner om, at de har fået fodfæste i romanen, og at de har foretaget en selvstændig læsning uafhængig af en lærers indblanding eller guidning. Denne selvstændighed ser vi som et didaktisk potentiale i en undervisning, hvor elevernes læsninger er det bærende element. Eleverne fremhæver selv temaerne som det interessante i romanen, og som det der driver dem i deres læsninger, og deres interesse i romanen bør være en motiverende faktor i undervisningssituationen.

Afslutningsvis kan vi konkludere, at elevernes selvstændighed, drivkraft og deltagelse er helt essentielle faktorer i en didaktisk sammenhæng. Derfor er et designteoretisk perspektiv på læring og undervisning vores bud på, hvordan elevernes læsninger bliver fremtrædende elementer i litteraturundervisningen. Vi lægger i vores didaktiske design vægt på elevens deltagelse og skaber gennem læsegrupper et fokus på det dialektiske forhold mellem romanen og eleven i meningsfulde kommunikationssituationer. Lærerens læsning af romanen er underordnet - eller i det mindste sidestillet med elevernes, og hendes rolle bliver i højere grad som designer og vejleder. Vi kan konkludere, at vi ved at anvende designteorien som stillads for undervisningen udfordrer og nytænker lærerens og elevens position i klasserummet. Dermed udfordres lærerens ekspertrolle, og designteorien sætter streg under det udbytterige og dynamiske forhold eleverne imellem.

Specialets indledning påpeger en række fagdidaktiske udfordringer i forbindelse med danskfagets litteraturundervisning. Udfordringerne består i, at tekstvalget i litteraturundervisningen ofte er selv-henvendt, hvilket står i kontrast til målet om, at teksterne skal tematisere det fremmedartede og bidrage til nye måder at anskue verden på jf. Læseplan for faget dansk. Dertil kommer den nykritiske analysemetode, der dominerer tekstarbejdet i grundskolen, og som ofte er styret af en lærer, der stiller spørgsmål til teksten, som eleverne forventes at besvare i overensstemmelse med lærerens læsning. Med dette speciale baner vi vejen for, at litteraturundervisningen kan tænkes på nye måder. Migrationslitteratur og stedsteori er eksempler på fagdidaktiske redskaber, som læreren kan anvende som tilgængelige ressourcer i en undervisningskontekst, hvor elevernes læsninger træder i forgrunden.