TY - CHAP
T1 - Ledelse, organisering og strukturering
AU - Rothuizen, Jan Jaap
AU - Togsverd, Line
PY - 2023/1/6
Y1 - 2023/1/6
N2 - I bogens tredje del ser vi nærmere på nogle forhold, der gælder for alle slags pædagogiske fællesskaber. Mens læseren i anden del kunne lade sig inspirere gennem indlevelse og association, lægger vi i tredje del op til en mere systematisk og analytisk tilgang til, hvordan man kan blive klogere på forskellige aspekter af det pædagogfaglige miljø. Vi begynder et måske lidt uventet sted, nemlig ved fraværet af det pædagogfaglige miljø. Hvad er det, der mangler, når det ikke er der? Derefter ser vi på, hvordan et pædagogfagligt miljø kan blive til, og hvad det er for rammesætninger, der kan give gode eller bare rimelige muligheder for, at pædagogfaglige miljøer kan opstå og blomstre. Så udvider vi cirklen og ser på, hvad den eksterne kontekst, for eksempel de styringsrationaler, der gør sig gældende, betyder for det pædagogfaglige miljø – men vi ser også på, hvad det pæ-dagogfaglige miljø og uenighedsfællesskab betyder for styringsrationalerne. Vi har nemlig en forestilling om, at det pædagogfaglige miljø kan styrke den faglige styring i det pædagogiske arbejde, sådan at man ikke så let bliver overmandet af eksterne krav, som ikke nødvendigvis har pædagogisk karakter. Vi ser desuden på, hvordan det pædagogfaglige miljø indhenter, bruger og producerer viden. Hele ideen med det pædagogfaglige miljø er, at det kan være med til at kvalificere og udvikle pædagogikken, at pædagogerne på stedet de enkelte institutioner kan blive klogere og mere årvågne, alt imens de stræber efter at udøve god pædagogik. I det sidste kapitel sætter vi derfor fokus på deltagerne i det faglige miljø. Hvad vil det sige at være en fagperson, og hvordan er forholdet mellem den fagpersonlige udvikling og deltagelse i pædagogfaglige miljøer? I alle kapitler i del III refererer vi til praksisbidragene i del II. Det, der beskrives mere teoretisk i tredje del, er så at sige anskueliggjort i de levende beretninger. De konkrete udfoldelser af det pædagogfaglige miljø i del II beriger de teoretiske perspektiver, mens de teoretiske perspektiver kan være nyttige, hvis man vil stille skarpt på, hvorfor og hvordan pædagogfaglige miljøer kan praktiseres i forhold til specifikke udfordringer. Vi håber, at du som læser derved også får inspiration til at være aktiv medskaber af og deltager i pædagogfaglige miljøer.
AB - I bogens tredje del ser vi nærmere på nogle forhold, der gælder for alle slags pædagogiske fællesskaber. Mens læseren i anden del kunne lade sig inspirere gennem indlevelse og association, lægger vi i tredje del op til en mere systematisk og analytisk tilgang til, hvordan man kan blive klogere på forskellige aspekter af det pædagogfaglige miljø. Vi begynder et måske lidt uventet sted, nemlig ved fraværet af det pædagogfaglige miljø. Hvad er det, der mangler, når det ikke er der? Derefter ser vi på, hvordan et pædagogfagligt miljø kan blive til, og hvad det er for rammesætninger, der kan give gode eller bare rimelige muligheder for, at pædagogfaglige miljøer kan opstå og blomstre. Så udvider vi cirklen og ser på, hvad den eksterne kontekst, for eksempel de styringsrationaler, der gør sig gældende, betyder for det pædagogfaglige miljø – men vi ser også på, hvad det pæ-dagogfaglige miljø og uenighedsfællesskab betyder for styringsrationalerne. Vi har nemlig en forestilling om, at det pædagogfaglige miljø kan styrke den faglige styring i det pædagogiske arbejde, sådan at man ikke så let bliver overmandet af eksterne krav, som ikke nødvendigvis har pædagogisk karakter. Vi ser desuden på, hvordan det pædagogfaglige miljø indhenter, bruger og producerer viden. Hele ideen med det pædagogfaglige miljø er, at det kan være med til at kvalificere og udvikle pædagogikken, at pædagogerne på stedet de enkelte institutioner kan blive klogere og mere årvågne, alt imens de stræber efter at udøve god pædagogik. I det sidste kapitel sætter vi derfor fokus på deltagerne i det faglige miljø. Hvad vil det sige at være en fagperson, og hvordan er forholdet mellem den fagpersonlige udvikling og deltagelse i pædagogfaglige miljøer? I alle kapitler i del III refererer vi til praksisbidragene i del II. Det, der beskrives mere teoretisk i tredje del, er så at sige anskueliggjort i de levende beretninger. De konkrete udfoldelser af det pædagogfaglige miljø i del II beriger de teoretiske perspektiver, mens de teoretiske perspektiver kan være nyttige, hvis man vil stille skarpt på, hvorfor og hvordan pædagogfaglige miljøer kan praktiseres i forhold til specifikke udfordringer. Vi håber, at du som læser derved også får inspiration til at være aktiv medskaber af og deltager i pædagogfaglige miljøer.
KW - Ledelse, organisationsudvikling og innovation
KW - fagpersonlig dannelse
KW - organisationskultur
KW - styring
KW - videnteori
KW - Uddannelse, professioner og erhverv
KW - professionsfællesskab
KW - professionsviden
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788750059646
SP - 198
EP - 213
BT - Det pædagogfaglige miljø
A2 - Rothuizen, Jan Jaap
A2 - Togsverd, Line
PB - Akademisk Forlag
CY - Kbh.
ER -