Abstract
Afhandlingen undersøger og begrebssætter ledelse på læringsudbytte tæt på levet ledelsesliv.
Dansk policy og international forskning omkring skoleledelse danner afsættet for afhandlingens analyser. Samtidig udgør de et selvstændigt bidrag om, hvordan dansk policy og international forskning omkring skoleledelse har konstitueret sig med et stærkt fokus på og tillid til effektmålinger. I afhandlingens videre undersøgelser begrebssættes analytisk, hvordan der ledes i skolen, på en måde, som åbner for andre typer fortællinger end dem, der fremhæves i the effective school research. Med hjælp fra det posthumane affektive teorifelt og Deleuzes filosofi gås således tæt på performede affekter og intensiteter i specifikke situationer. Og gennem begær og med hjælp fra afhandlingens oparbejdede begreber, produktbegær, nekroledelse og læringsprodukt fintunes analyserne. Der begrebssættes med et grundafsæt i Deleuzes maskinbegreb. Men fokus i analyserne er mikro-analyser af levet ledelsesliv på læringsudbytte.
Afhandlingens analytiske bidrag er, at ledelse på læringsudbytte bliver til som en overvejende adultocentrisk tilgang, hvor lederne synes mest optaget af positive relationer til lærerne og mindre optaget af eleverne og deres faglige læring. Når elevernes læring adresseres, er det om social-emotionelle aspekter. Intensiteter og stemninger, som kan være vanskeligt håndterbare, smertefulde eller ”snavsede”, fx forlegenhed, ubehag eller angst, forsøges holdt i skak af skoleledelsen eller ude fra skolelivet.
Som resultat af en mere gennemgående analytisk pointe om skoleledelse benævnes ledelse Staccato-ledelse. Hermed adresseres en særlig kort, afskåret, intens rytme for ledelse. Et navn for, hvordan skoleledelsens mange opgaver, inklusive ledelse på læringsudbytte, bliver til i skolemaskinen.
Afhandlingen skriver sig ind i forlængelse af studier af psy-ledelse, altså en analytisk diagnose af ledelse som en ledelse, der ofte er informeret af psykologi, og som igen skaber psykologiske forhold. Den lægger sig således i forlængelse af et allerede eksisterende forskningsfelt. Afhandlingen bidrager til feltet ved at udvikle og anvende ovennævnte begreber; produktbegær, nekroledelse samt læringsprodukt. Ved at gå gennem rytmebegrebet og give ledelse navnet Staccato-ledelse bidrages desuden til teoriudvikling, som er i gang hos forskere i det pædagogisk, affektive felt.
Dansk policy og international forskning omkring skoleledelse danner afsættet for afhandlingens analyser. Samtidig udgør de et selvstændigt bidrag om, hvordan dansk policy og international forskning omkring skoleledelse har konstitueret sig med et stærkt fokus på og tillid til effektmålinger. I afhandlingens videre undersøgelser begrebssættes analytisk, hvordan der ledes i skolen, på en måde, som åbner for andre typer fortællinger end dem, der fremhæves i the effective school research. Med hjælp fra det posthumane affektive teorifelt og Deleuzes filosofi gås således tæt på performede affekter og intensiteter i specifikke situationer. Og gennem begær og med hjælp fra afhandlingens oparbejdede begreber, produktbegær, nekroledelse og læringsprodukt fintunes analyserne. Der begrebssættes med et grundafsæt i Deleuzes maskinbegreb. Men fokus i analyserne er mikro-analyser af levet ledelsesliv på læringsudbytte.
Afhandlingens analytiske bidrag er, at ledelse på læringsudbytte bliver til som en overvejende adultocentrisk tilgang, hvor lederne synes mest optaget af positive relationer til lærerne og mindre optaget af eleverne og deres faglige læring. Når elevernes læring adresseres, er det om social-emotionelle aspekter. Intensiteter og stemninger, som kan være vanskeligt håndterbare, smertefulde eller ”snavsede”, fx forlegenhed, ubehag eller angst, forsøges holdt i skak af skoleledelsen eller ude fra skolelivet.
Som resultat af en mere gennemgående analytisk pointe om skoleledelse benævnes ledelse Staccato-ledelse. Hermed adresseres en særlig kort, afskåret, intens rytme for ledelse. Et navn for, hvordan skoleledelsens mange opgaver, inklusive ledelse på læringsudbytte, bliver til i skolemaskinen.
Afhandlingen skriver sig ind i forlængelse af studier af psy-ledelse, altså en analytisk diagnose af ledelse som en ledelse, der ofte er informeret af psykologi, og som igen skaber psykologiske forhold. Den lægger sig således i forlængelse af et allerede eksisterende forskningsfelt. Afhandlingen bidrager til feltet ved at udvikle og anvende ovennævnte begreber; produktbegær, nekroledelse samt læringsprodukt. Ved at gå gennem rytmebegrebet og give ledelse navnet Staccato-ledelse bidrages desuden til teoriudvikling, som er i gang hos forskere i det pædagogisk, affektive felt.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
| Antal sider | 299 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7684-627-5 |
| Status | Udgivet - 13 okt. 2017 |