”Lehrkunstdidaktik” – dannelse via faglig fordybelse

Det didaktiske princip "eksemplarisk undervisning og læring" havde sin højtid i Tyskland i 1950/60erne som reaktion på stoffylde og scientisme, men først omkring 1970 kom det til Danmark. Sidenhen er princippet blevet dels udvandet didaktisk almeneje og dels glemt. Mit Ph.D. projekt er en rekonstruktion af dette didaktiske princip i lyset af en teoretisk, komparativ undersøgelse af forskellige tolkninger af det (Wagenschein, Derbolav, Klafki, Negt) og med blik for dannelsesteoretiske, vidensteoretiske og didaktiske udviklinger.
Jeg stiller den mest markante, i Norden endnu ukendte didaktiske videreudvikling til diskussion, som går under betegnelsen "Lehrkunstdidaktik". Med udgangspunkt i Wagenscheins trias "genetisch-sokratisch-exemplarisch" tilfører Berg/Schulze den deklarerede indholds- og dannelsesdidaktik dels mere metodisk vægt ved at tale om "Methodetrias" "exemplarisch-genetisch-dramaturgisch" og dels tilpasninger til den aktuelle kvalitets- og standarddiskussion i Tyskland og Schweiz (Klieme et. al og Labudde).

1. Konkret stiller mit paper spørgsmålet om hvordan "Lehrkunstdidaktik" tolker eksemplaritet og de dermed forbundne begrebsligheder både i forhold til indhold og metode på baggrund af en analyse af nogle af de mange allerede eksisterende og elaborerede "Lehrstücke" fra stort set alle fagområder. Et "Lehrstück" er et fagligt eller ofte tværfagligt, over flere år udviklet og afprøvet og således grundigt gennemtænkt, struktureret og metodiseret forlæg for undervisningsforløb på især gymnasial og folkeskoleniveau med udgangspunkt i et såkaldt "Menschheitsthema".
Analysen skal undersøge a) om den ellers ofte oversete sammenhæng mellem materiale og formale momenter indfris, b) hvordan forholdet mellem almendannelse og videnskabspropædeutik forstås, c) hvordan forholdet mellem indhold og undervisningsmetodik tænkes. Centralt er det didaktiske princip "det genetiske", som kan forstås som en integrativ begrebslighed, som tilsyneladende forbinder de tre spørgsmål.

2. "Lehrkunstdidaktik" forsøges kort placeret i forhold til andre didaktikker, som fx Kritisk-konstruktiv didaktik (Klafki), "Bildungsgangsdidaktik" (Meyer), dannelsesstandards (Labudde), fænomenologiske fagdidaktikker (fx Buck, Aeschlimann, Hugo, Østergaard)?

3. Derudover synes "Lehrkunstdidaktik" med deres publikationer, skole- og undervisningsudviklingsprojekter at have et bud på en formidling mellem a) den tiltagende abstrakthed af didaktisk teori og kravet om praksisrelevante modeller og b) almen og fagdidaktik.
Indirekte og på et mere alment niveau tematiseres spørgsmålet om hvad didaktikkens opgave er og mere specifikt om hvilken opgave almen didaktikken tilkommer i lyset af det sidste årtiers pres fra både den empiriske undervisningsforskning, fra uddannelsespolitik og fra voksende, autonome fagdidaktikker (Meyer/Prenzel/Hellekamps 2008, Koch-Priewe/Stübig/Arnold 2007).

Overordnet følgende sammenfattende spørgsmål:
Hvilke didaktiske muligheder og problemstilling rejser "Lehrkunstdidaktik"?
Hvilke potentialer har "Lehrstück"-tænkning, som på særlig vis bringer grundlæggende didaktiske problemstillinger som fx teori-praksis, fag og pædagogik i spil?