Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

Letlæsningsbøger som kilde til læselyst

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskrift › Abstrakt › Forskning › peer review

Abstract

Nøgleord: Læselyst, litteraturpræference, tekstengagement, børneperspektiv

Spørgeskemaundersøgelser har vist, at danske elever foretrækker at læse seriebøger, humoristiske bøger og fantasy, når de selv kan vælge litteratur (Hansen, 2014; Hansen et al., 2018, 2022).
I min ph.d.-afhandling, hvor jeg analyserede interview med seks læsende elever i 6. klasse, genfandt jeg de nævnte præferencer (Lund, 2023). Mit studie viste samtidig, at billedrige fagbøger, markeret som letlæsningsbøger og rettet mod indskolingen (Bering & Bering, 2002; Døssing et al., 2014) også appellerede til elevernes læselyst. Eleverne havde selv valgt bøgerne. En række studier peger da også på, at den selvvalgte bog er væsentlig for stimulering af læselyst i den forstand, at eleven vil engagere sig i det læste og på sigt få lyst til at læse hyppigere og udvikle positive holdninger til det at læse (Cremin, 2014; Hauer, 2022; Lund & Skyggebjerg, 2021; Pilgreen, 2000). Samtidig kalder fundet på en udvidet forståelse af, hvad der udgør elevers litterære præferencer.
I oplægget udfolder jeg, hvordan de nævnte letlæsningsbøger appellerer til to elevers tekstengagement. Analysen bygger på fire semistrukturerede, individuelle interview (Kvale & Brinkmann, 2015), som jeg foretog med hver elev fire dage i træk og lige efter, at eleven havde læst bogen. Det teoretiske afsæt hentes i postkritikeren Rita Felski, der med begreberne: genkendelse, fortryllelse, viden og chok (Felski, 2018) udfolder den empiriske læsers litterære oplevelse og indlevelse.
Analysen konkretiserer Felskis fire begreber i forhold eleven som læser. Det er interessant, da hendes begreber ikke bygger på studier af empiriske læsere - herunder barnet som læser - men på egne og andres oplevelser af og med litteratur, teater og film. Desuden giver analysen indsigt i, hvad der kendetegner læselyst i et børneperspektiv (Warming, 2019). Det er interessant, da det typisk er spørgeskemaundersøgelser med præformulerede svarmuligheder, der udgør undersøgelsestilgangen i studier af børns læselyst (Lund & Skyggebjerg, 2021).
OriginalsprogDansk
Publikationsdato4 dec. 2025
StatusUdgivet - 4 dec. 2025
BegivenhedNordisk netværk for forskning i førstesprogsdidaktik: 10. konference for Nordisk netværk for forskning i førstesprogsdidaktik - DPU, Aarhus Universitet, København, Danmark
Varighed: 3 dec. 2025 → 4 dec. 2025
https://konferencer.au.dk/nnff10

Konference

KonferenceNordisk netværk for forskning i førstesprogsdidaktik
LokationDPU, Aarhus Universitet
Land/OmrådeDanmark
ByKøbenhavn
Periode03/12/25 → 04/12/25
Internetadresse

Emneord

  • Børn og unge

Citationsformater