Abstract
Læreruddannelsesforskningen har gennem de seneste 50 år peget på samme overordnede problemstilling: Uddannelsen sætter ikke tydelige spor i lærerstuderende og færdiguddannede læreres praksis.
Derfor melder der sig en række andre spørgsmål:
Hvis uddannelsen kun har begrænset betydning, hvad har så?
Spiller opvækst, skolegang og andre af livets forhold en mere afgørende rolle for studerendes læring?
Og kan uddannelsen udnytte de betydningsfulde forhold, så den kvalificere studerendes læring?
Denne ph.d.-afhandling er en undersøgelse af linjefaget historie ved læreruddannelsen. Den kaster nyt lys på læreruddannelsesforskningen ved at følge forandringer i lærerstuderendes læreprocesser over tid og gennem et didaktisk eksperiment baseret på centrale forskningsresultater. Den peger på en række afgørende udviklingsperspektiver for læreruddannelsen og uddannelsen af historielærere.
Derfor melder der sig en række andre spørgsmål:
Hvis uddannelsen kun har begrænset betydning, hvad har så?
Spiller opvækst, skolegang og andre af livets forhold en mere afgørende rolle for studerendes læring?
Og kan uddannelsen udnytte de betydningsfulde forhold, så den kvalificere studerendes læring?
Denne ph.d.-afhandling er en undersøgelse af linjefaget historie ved læreruddannelsen. Den kaster nyt lys på læreruddannelsesforskningen ved at følge forandringer i lærerstuderendes læreprocesser over tid og gennem et didaktisk eksperiment baseret på centrale forskningsresultater. Den peger på en række afgørende udviklingsperspektiver for læreruddannelsen og uddannelsen af historielærere.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | Århus |
|---|---|
| Forlag | VIA Systime |
| Antal sider | 225 |
| ISBN (Trykt) | 8790833740 |
| ISBN (Elektronisk) | 9788790833749 |
| Status | Udgivet - 2010 |
Emneord
- historieundervisning
- læreruddannelsen
- teori-praksis
- didaktik
- historie