Lovkrav og administrationsbyrder blandt frontpersonale – det retlige skøn i praksis. En case om skønnet i praksis angående 225-timersreglen i danske jobcentre.

225 timers reglen angiver, at personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal demonstrere 225 timers ustøttet beskæftigelse inden for et år for at bibeholde retten til fuld kontanthjælp. Det omtales populært som, at man skal arbejde i gennemsnit minimum 6 timer om ugen for at bibeholde retten til fuld kontanthjælp. Det er imidlertid ikke alle, der omfattes af reglen. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er åbenlyst omfattet af kravet til 225 timer. For personer der efter et fagligt skøn er klassificeret som aktivitetsparate, skal det endvidere løbende skønnes, hvorvidt de kan undtages fra 225 timers reglen. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er karakteriseret ved ikke umiddelbart at kunne påtage sig et ordinært arbejde, f.eks. fordi de har sammensatte og/eller komplekse problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter. Vores fokus i denne undersøgelse angår netop det retlige skøn i forhold til 225 timers reglen i forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Disse borgere kan undtages fra reglen, hvis arbejdsevnen er så begrænset, at personen ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Socialrådgiverforeningen pegede i høringssvar til loven, at netop kategoriseringen som aktivitetsparat indeholder en vurdering af borgerens arbejdsevne, så det virker omstændeligt at skulle foretage endnu et skøn oveni det oprindelige skøn . Foreningen pegede endvidere på, ”at personkredsen for denne undtagelse ikke defineres klart nok i selve lovteksten, og at det derfor i praksis bliver svært at forvalte undtagelsen i kommunerne.” Loven blev imidlertid besluttet, men i vejledningen til loven fremgår, at ”Det er forventningen, at en stor andel af de personer, der er af kommunen er vurderet som aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil være undtaget fra 225 timers reglen.” (vejl. nr. 1031 af 20.dec. 2016). Vores undersøgelse består i at undersøge, hvordan der retligt skønnes angående aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres situation, og mere specifikt, hvordan det faktuelt begrundes i journaler, hvorvidt aktivitetsparate borgere er omfattet eller undtaget fra 225 timers reglen. På basis af resultaterne diskuteres krydspresset mellem krav til retlige afgørelser og dokumentation i forhold til at fundere en meningsgivende praksiskontekst. Teoretisk anlægges et street-level perspektiv (Lipsky 2010), og resultaterne sættes i perspektiv i forhold til nyere forskning om administrative rutiner i danske jobcentre (f.eks. Caswell 2018). En central diskussion rejses i relation til de administrative konsekvenser af denne regel i en tid, hvor der i øvrigt lægges vægt på regelforenkling og fokus på resultater. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af ca. 60 tilfældigt udvalgte kontanthjælpsjournaler fra 3 forskellige jobcentre som det primære materiale. Dette suppleres med andre kilder bestående af dokumenter, en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse i de tre jobcentre. Litteratur: Caswell, D. (2018). Praksislogikker – et kompas for handling. I: Kongsgaard, L. T. & Rod. M. H.: Bedre begrundet praksis. Københadn: Samfundslitteratur. Lipsky, M. (2010). Street-Level Bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Services. 30th anniversary expanded version. New York, NY: Russell Sage Foundation. Socialrådgiverforeningen (2016). Høringssvar kontanthjælpsloft og 225 timersregel. Vejl. nr. 1031 af 20.dec. 2016