Lys over landet, men hvilket lys? om videnskab og dannelse i kulturkampen mellem grundtvigianisme og brandesianisme omkring år 1900

I dette kapitel vil jeg analysere kulturkampen mellem brandesianere og grundtvigianere med fokus på forholdet mellem videnskab og dannelse. Dette gøres gennem et kombineret idéhistorisk og institutionshistorisk perspektiv, der retter opmærksomheden mod de historiske aktører og deres retoriske kampe på den ene side og på konkrete oplysningstiltag på den anden. Jeg vil tage udgangspunkt i en række nedslag i historien, der kan belyse denne kulturkamp. Først vil jeg kortlægge det danske oplysningslandskab, som det så ud i anden halvdel af 1800-tallet. Derefter vil jeg se nærmere på spændingen mellem videnskab og dannelse på folkehøjskolerne og analysere konflikten mellem brandesianisme og grundtvigianisme, som den fremkom i forbindelse med modtagelsen og anvendelsen af henholdsvis Charles Darwins og Friedrich Nietzsches ideer i den danske offentlighed. Dernæst vil jeg undersøge polemikken om etableringen af Folkeuniversitetet i 1899, hvor de ideologiske fronter blev trukket kraftigt op, inden jeg afslutningsvis vil inddrage Jakob Knudsen og Ludvig Feilberg i en refleksion over brandesianismens og grundtvigianismens bidrag til oplysningen i Danmark.