Abstract
Bogen har fokus på, hvordan plejepersonale kan og skal medvirke til at forebygge aggressiv adfærd – hos ældre i plejebolig. Det empiriske materiale, som bogen bygger på, er spinkelt, så måske kan bogen inspirere til yderligere forskning.
Bogen er vellykket derhen, at den indeholder en række konkrete forslag til, hvordan plejepersonale kan forebygge aggressiv adfærd, bl.a. gennem viden
om diagnostiske årsager til adfærden i form af demens, delir eller depression. Hvordan disse diagnoser har betydning for adfærden, illustreres gennem
praksisbeskrivelser. På den ene side vurderes praksisbeskrivelserne at være en af bogens styrker, da de eksemplificerer forfatterens forståelse af problematikken. På den anden side kan de problematiseres, fordi de altid vil være baseret på subjektive fortolkninger.
I et sygeplejefagligt perspektiv kunne man ønske sig, at forfatteren havde beskæftiget sig med to forhold. For det første at være mere præcis ift.
målgruppen, da plejepersonale kan forstås bredt. Sygeplejerskers viden om demens, depression og mentalt svækkede ældre er en del af uddannelsen til
sygeplejerske, og derfor er der måske ikke så meget ny viden at hente for sygeplejersker. Undervisende sygeplejersker inden for det gerontologiske felt kan dog med fordel inddrage bogens bilag, som er handlingsrettede
redskaber.
Plejepersonalet kan anvende disse skemaer til at undersøge og registrere, om der er tale om aggressiv adfærd i plejesituationer for derved at belyse, hvad
man som plejepersonale skal være opmærksom på, i fald den ældre har en adfærd, der stiller særlige krav.
For det andet kunne forfatteren med fordel have inddraget omsorgsbegrebet, f.eks. som det er udlagt af Kari Martinsen, som et led i det at arbejde
forebyggende med aggressiv adfærd, så den mentalt svækkede ældre trods sin adfærd oplever sig imødekommet.
Bogen er vellykket derhen, at den indeholder en række konkrete forslag til, hvordan plejepersonale kan forebygge aggressiv adfærd, bl.a. gennem viden
om diagnostiske årsager til adfærden i form af demens, delir eller depression. Hvordan disse diagnoser har betydning for adfærden, illustreres gennem
praksisbeskrivelser. På den ene side vurderes praksisbeskrivelserne at være en af bogens styrker, da de eksemplificerer forfatterens forståelse af problematikken. På den anden side kan de problematiseres, fordi de altid vil være baseret på subjektive fortolkninger.
I et sygeplejefagligt perspektiv kunne man ønske sig, at forfatteren havde beskæftiget sig med to forhold. For det første at være mere præcis ift.
målgruppen, da plejepersonale kan forstås bredt. Sygeplejerskers viden om demens, depression og mentalt svækkede ældre er en del af uddannelsen til
sygeplejerske, og derfor er der måske ikke så meget ny viden at hente for sygeplejersker. Undervisende sygeplejersker inden for det gerontologiske felt kan dog med fordel inddrage bogens bilag, som er handlingsrettede
redskaber.
Plejepersonalet kan anvende disse skemaer til at undersøge og registrere, om der er tale om aggressiv adfærd i plejesituationer for derved at belyse, hvad
man som plejepersonale skal være opmærksom på, i fald den ældre har en adfærd, der stiller særlige krav.
For det andet kunne forfatteren med fordel have inddraget omsorgsbegrebet, f.eks. som det er udlagt af Kari Martinsen, som et led i det at arbejde
forebyggende med aggressiv adfærd, så den mentalt svækkede ældre trods sin adfærd oplever sig imødekommet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 22 |
| Tidsskrift | Sygeplejersken |
| Udgave nummer | 22 |
| Sider (fra-til) | s. 69 |
| Antal sider | 1 |
| ISSN | 0049-3856 |
| Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- ældre
- agressiv adfærd