Mættede fænomener

Artiklen handler om, at det ikke er alt, vi kan forstå som socialpædagoger eller i andre velfærdsprofessioner, hvor mange anvender socialpædagogiske metoder, når de ikke forstår borgeren eller situationen. Ingen ønsker jo at give op på borgeren, men de fleste kender til at ryge i afmagt, fordi vi simpelthen ikke aner, hvad der foregår, eller hvad vi skal, kan eller bør gøre. Socialpædagogikken er
indimellem sidste instans, for borgeren der er ”opgivet” af det almindelige velfærdssystem. Der bør derfor være metoder i socialpædagogikken, der peger på, hvad vi gør, når vi ikke kan opnå den forståelse, der ellers er så central for samarbejdet med borgeren. Metoder, der stadig er etisk forsvarlige, og hviler på et samarbejde med borgeren; som evt. heller ikke selv forstå, hvad der er på spil. Teorien om mættede fænomener kan give os et sprog, for det vi ikke forstår, så vi i det mindste kan skelne, det vi kan forstå, og det vi ikke kan forstå. Når det mættede fænomen rammer, kalder det på nye metoder etisk set.