Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler: Traditioner, idealer og politikker

Annette Haaber Ihle

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerRapportForskning

Abstract

De muslimske friskoler tiltrak sig allerede i starten af
1990erne enkelte danske islamforskeres interesse, idet
de studerede denne skoleform som et af flere udtryk for
den institutionalisering, der fandt sted blandt muslimske
indvandrere i Europa.1 Disse tidlige studier føjede
sig således til det større forskningsfelt, som studiet af
religiøst baserede skoler, til forskel fra, hvad der er gældende
i Danmark, udgør i Sverige, Holland, England
og USA.2 Den konfessionelle skole som rum for samfundsmæssige
identitetskonstruktioner har derimod, så
vidt vides, aldrig tidligere været genstand for hverken
dansk eller europæisk empirisk forskning.3
Dette første arbejdspapir behandler statens relationer
til den muslimske friskole og fokuserer på de traditioner
og rammer, som de muslimske friskoler opererer
indenfor. Papiret opregner i korte træk, hvordan medborgerskabsbegrebet
har udviklet sig i den vestlige verden
og hvordan forskelle i fortolkninger af begrebet stiller
forskellige krav til den pædagogiske hverdag. Videre
behandler papiret den danske friskoletradition set i et
medborgerskabsperspektiv og den Friskolelov, hvor disse
traditioner lovgivningsmæssigt er operationaliserede.
Det beskæftiger sig derfor også med de forskellige former
for tilsyn, som skolerne er underlagt idet det er her,
der skabes reelt belæg for kritik af de muslimske skoler.
Friskolelov og bekendtgørelser er i fokus for at pege
på, at der i dette grundlag er uklarheder, løse formuleringer
og uigennemsigtighed der kan være uhensigtsmæssige
i en friskole, som i stigende grad er præget af
globalisering. Lovgrundlaget er vurderet i relation til
forestillinger om ”worst” case, for at sætte fokus på,
hvilke farer et lovgrundlag af en sådan karakter rummer.
Disse forestillinger har mindre eller mere relationtil empiriske fund, men er ikke relateret til disse i dette
arbejdspapir, netop for at bevare fokus på lovgrundlaget
og ikke på de tilfælde, hvor loven rent faktisk kommer
til kort. En del af det empiriske materiale vil blive præsenteret
i de efterfølgende arbejdspapirer.
Til sidst giver papiret en generel karakteristik af den
muslimske friskole. Rammerne for de muslimske friskolers
hverdag konstitueres således på baggrund af de
rettigheder og dermed de muligheder og begrænsninger,
som Friskoleloven sætter, og gennem statens daglige
relationer til de muslimske friskoler, som de konstitueres
mellem skoler, ministerier og tilsynsførende. Karakteren
af disse er igen en følge af det image, som de muslimske
friskoler tillægges i den brede offentlighed. Den offentlige
kritik har således haft store konsekvenser for de muslimske
skolers måde at håndtere undervisningen på og
for brugernes forhold til det omgivende samfund. Dermed
er både staten og den brede offentlighed aktive i
skabelsen af islam som praksis i den muslimske friskole.
De efterfølgende arbejdspapirer vil afdække de forståelser
af medborgerskab, der konstrueres i tre muslimske
friskolers hverdag, af forældre, personale og elever, ved
at analysere de identiteter, de muslimske elever erhverver
sig gennem deres skolegang her.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagInstitut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Udgave1
Antal sider100
ISBN (Trykt)978-87-89221-03-8
StatusUdgivet - 1 maj 2007

Citationsformater