Mangfoldighedsledelse i dagtilbud: Pædagoger som videns-specialister og praksis-generaliserede blæksprutter

Mangfoldighedstænkningen fremstår som en solid selvfølge i dagtilbudspraksis, og der arbejdes bl.a. med mangfoldighed gennem uddelegering af særlige ansvarsområder til pædagogerne, og dermed en specialisering af deres kompetencer. Men bagkanten for mangfoldighedsledelsen fremstår som en mindst lige så solid selvfølge. Den udgøres af en generalisttilgang til pædagogers arbejde i dagtilbud og en følgende holdning om, at det ikke nytter noget at du kan noget særligt, hvis du ikke samtidig kan alt det andet. På den måde kommer pædagoger i praksis til at arbejde både som specialister og generalister. Denne artikel problematiserer dette og argumenterer for, at vi nødvendigvis må arbejde hen imod en organisering der tager afsæt i en funktionelt forskellig organisering af pædagogers arbejde for øge pædagogernes mulighedsrum for at udvikle kvalitet i pædagogisk praksis.