Abstract
De danske folkehøjskoler spillede en afgørende rolle for
både dannelsen og uddannelsen af landbefolkningen fra
midten af 1800-tallet og frem til 1960’erne. I denne artikel
vises det, at folkehøjskolernes succes blandt andet skyldtes,
at de tilbød en kombination af grundtvigsk dannelse og
erhvervsfaglig uddannelse. Hermed nuanceres forestillingen
om, at folkehøjskolerne var rene dannelsesanstalter
uden blik for nyttige kompetencer. Den pragmatiske lære af
historien er, at tilbuddet om erhvervsmæssig oprustning
kunne tiltrække elever, der så igennem højskoleopholdet fik
meget mere end nyttige kompetencer med til deres videre
færd i livet, nemlig en historisk-poetisk livsoplysning, der
åbnede verden for dem.
både dannelsen og uddannelsen af landbefolkningen fra
midten af 1800-tallet og frem til 1960’erne. I denne artikel
vises det, at folkehøjskolernes succes blandt andet skyldtes,
at de tilbød en kombination af grundtvigsk dannelse og
erhvervsfaglig uddannelse. Hermed nuanceres forestillingen
om, at folkehøjskolerne var rene dannelsesanstalter
uden blik for nyttige kompetencer. Den pragmatiske lære af
historien er, at tilbuddet om erhvervsmæssig oprustning
kunne tiltrække elever, der så igennem højskoleopholdet fik
meget mere end nyttige kompetencer med til deres videre
færd i livet, nemlig en historisk-poetisk livsoplysning, der
åbnede verden for dem.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Norsk Pedagogisk Tidsskrift |
| Vol/bind | 102 |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 171-183 |
| Antal sider | 13 |
| ISSN | 0029-2052 |
| Status | Udgivet - 1 jun. 2018 |
Emneord
- Skoler, fag og institutioner
- N.F.S. Grundtvig
- dannelse
- folkehøjskoler
- folkeoplysning
- idehistorie
- uddannelse