Migration, inklusion og didaktik

I de senere år har en øget diversitet blandt folkeskolens elever fået opmærksomhed i den hjemlige skoledebat og skoleforskning. Særligt har ”tosprogede børn” og ”børn med særlige behov” været i fokus. Mens børn med 242 etnisk minoritetsbaggrund, af Undervisningsministeriet betegnet ”tosprogede børn”, var en meget omtalt gruppe i 00’erne, er de såkaldte ’inklusionsbørn’, af samme ministerium betegnet ”børn med særlige behov”, kommet i fokus i 10’erne. Senest har det øgede antal flygtninge, der er kommet til Danmark, medført, at tosprogede børn igen får opmærksomhed. Kvantitative og kvalitative undersøgelser peger imidlertid på, at mange lærere i folkeskolen ikke blot oplever en øget elevdiversitet, men også en mangel på viden og kompetencer til at håndtere undervisningen af den mere mangfoldige elevgruppe. Desuden oplever undervisere på læreruddannelsen at mangle viden om tosprogede elever og elever med særlige behov. I præsentationen anlægges et almendidaktisk perspektiv på denne problematik. Altså: hvordan kan læreres oplevelse af at mangle viden om, hvordan en mere mangfoldig elevgruppe kan undervises i de enkelte skolefag, anskues i et almendidaktisk perspektiv? Således diskuteres det, hvorvidt og hvorfor lærere finder, at deres almendidaktiske viden og færdigheder ikke slår til i arbejdet med at inkludere ”børn med særlige behov” og ”tosprogede børn” i de fagdidaktiske overvejelser og prioriteringer angående undervisningen. For at besvare disse spørgsmål ses der på forholdet mellem almendidaktik, fagdidaktik og ’særdidaktik’ dels i aktuel forskning og dels i læreruddannelsen. Det diskuteres bl.a., hvilken status fagområderne hhv. specialpædagogik og dansk som andetsprog pt. har i skoleforskning og i læreruddannelsen, og hvordan disse fagområder kan placeres i relation til almendidaktik og fagdidaktik.