Min Ryg! Afsluttende rapport for forskningsprojektet Min Ryg

Fra de indledende undersøgelser i Min Ryg ved vi, at nogle borgere med rygbesvær, henvist fra sygehus til Træningsafdelingen, ikke oplever, men ønsker koordinerede forløb i kommunen, en anerkendende tilgang samt hjælp til håndtering af smerte og hverdagslivet. Halvdelen af de henviste borgere har et samtidigt forløb i Jobcenteret. Kommunens Sygedagpengeafdeling og Træningsafdelingens ortopædiske team fungerer siloopdelt med sparsomt samarbejde. Lovgivningsmæssige begrænsninger for datadeling er barriere for denne form for samarbejde og videndeling på tværs af afdelingerne. Forskningslitteratur peger på, at personer med rygbesvær efterlyser information, anerkendelse og inddragelse. Holdninger og overbevisninger om rygbesvær fra både borgeren og medarbejdere har indflydelse på borgerens situation. Medarbejderes kendskab til hinanden er væsentlig for den borgeroplevede kvalitet, ligesom synlig ledelsesopbakning er central i udvikling og vedligeholdelse af det tværgående samarbejde.

På baggrund af disse indledende undersøgelser har borgere med rygbesvær, medarbejdere fra Træningsafdelingen og Jobcenteret, samt forskere og undervisere fra UCL i workshops peget på fælles, vigtige touch points, der skal understøtte borgerens muligheder for at håndtere et liv med langvarigt rygbesvær, udvikle viden og kompetencer hos de beskæftigelses- og sundhedsfaglige, samt udvikle det tværgående samarbejde. Et borgerrapporteret dataindsamlingssystem er oprettet for kvantitativ evaluering af kommunale forløb relateret til rygbesvær, både før og efter Min Ryg.

I tre udviklingsspor; 1) Viden og kompetencer; 2) Ledelse af rehabilitering, samt 3) Organisering og arbejdsprocesser, er der, initialt med medarbejdere og ledere, løbende iværksat prøvehandlinger, som er korte, iterative og praksisnære processer med idégenerering, gennemførelse og evaluering. Fokus var microforandringer af de relationelle og digitale rum samt videndeling mellem ti medarbejdere i de to afdelinger, for herved at understøtte borgerens muligheder for at håndtere liv med langvarigt rygbesvær. Konkrete handlinger var 1) jævnlige møder mellem afdelingerne for at skabe relationer, og for her at drøfte og aktivere tiltag som 2) videndeling om praksis og organisering, 3) samtykkeprocedure for deling af borgeroplysninger, 4) digital platform med videnmateriale om rygbesvær for fagprofessionelle og for 5) borgere, 6) spilleregler for rundbordssamtaler, samt 7) information om borgere i samtidige forløb i de to afdelinger. Derudover var medarbejdere 8) på besøg i hinandens hverdag med deltagelse i samtaler og på træningshold.

Aktuelt skaleres og implementeres prøvehandlingerne som tiltag i de to afdelinger. Grundet projektets smalle omfang af kommunale medarbejdere involveret og en just påbegyndt skalerings- og implementeringsproces, er det svært endnu at sige noget om betydning og værdi af diverse prøvehandlinger og tiltag for borgere. Borgere, medarbejdere og ledere samt forskere angiver, at samskabelsesprocessen er meningsfuld for at skabe nye, relevante og lokalt bæredygtige løsninger. Borgerrapporterede spørgeskemaer og nationale registertræk kan over tid evaluere det kommunale forløb med rygbesvær, samt opgøre beskæftigelsesgrad og langtidssygemelding for målgruppen.

Samskabelse er en meningsfuld tilgang for borgere, kommune og videninstitutioner i udvikling af tværgående, kommunal rehabilitering. Microforandringer og prøvehandlinger er relevante metoder til lokalt at udvikle relationer og videndeling mellem beskæftigelses- og sundhedsafdelingerne, for dermed at understøtte borgerens muligheder for at håndtere et liv med langvarigt rygbesvær.