Minicipal consultants' participation in building networks to support science teachers work

I uddannelsesforskningen er professionelle netværk begyndt at manifestere sig som en strategi til støtte for læreres arbejde. Netværk anses for at være en vital måde til at støtte skoleudvikling i naturfag på. Uddannelsesforskning om skolereformer fokuserer ofte på lærere som individer. Men forskningen har en tendens til at glemme, at skolereformer er et systemisk foretagende, hvor mange aktører, intentioner og ekspertiser mødes med den hensigt, at skabe bedre vilkår for læring. En slags aktør er kommunale naturfagskonsulenter, som generelt kan karakteriseres som ressourcestærke lærere, der udpeges til at varetage en konsulentfunktion i den kommunale skoleforvaltning. Vi udforsker hvordan kommunale konsulenter udfolder deres rolle gennem deltagelse i forbindelse med initiering og vedligeholdelse af professionelle lærende netværk mellem lærere.
Begrebet professionelle lærende netværk defineres med udgangspunkt i forskningslitteraturen som en spirende organisation, der antager forskellige former og består en mangfoldighed af aktiviteter. Hovedformålet med et netværk er at skabe vedvarende kollaborative relationer mellem deltagerne. Deltagerne skal kunne mødes i fælles arenaer for at udvikle deres samarbejde gennem engagement i aktiviteter. Der findes mange typer af netværksaktiviteter som kan have forskellige formål. Vedvarende kollaborative relationer mellem netværksdeltagere kan udvikle sig med varierende intensitet.
Der gøres rede for 3 eksempler på netværksudvikling mellem naturfagslærere i Solsikke, Mælkebøtte og Morgenfrue kommune. De tre blomsternavne er valgt som synonymer for 3 kommuner for at anonymisere redegørelserne. De kommunale naturfagskonsulenters rolle og deltagelse analyseres ved hjælp af professionelle lærende netværk. Data består af de deltagende naturfagskonsulenters skriftlige redegørelser af netværksudvikling blandt naturfagslærere. Redegørelserne blev suppleret med forskernes tentative fortolkninger, der efterfølgende blev valideret af naturfagskonsulenterne. To andre datakilder blev også anvendt. Den ene var lærernes svar i en longitudinal spørgeskemaundersøgelse med lukkede og åbne spørgsmål. Den anden var de deltagende skolers selvevalueringsrapporter om netværksudviklingens betydning for udvikling af skolernes naturfaglige kultur. De tre eksempler blev udvalgt, fordi skolerne og kommunerne havde forskellige udgangspunkter, da vi startede dataindsamlingen.
Resultaterne indikerer, at naturfagskonsulentens rolle i succesfuld netværksudvikling er karakteriseret ved personlige stabile kontakter ind i naturfaglærernes miljø, tilgængelige kommunale ressourcer til netværksaktiviteter, deltagelse i strategisk planlægning af kommunal støtte til netværksaktiviteter og facilitering af udvikling af nye undervisningsaktiviteter i skoler og i samarbejder mellem skoler. I Solsikke Kommune var naturfagskonsulentens rolle velfungerende, og der var et stærkt netværk blandt naturfagslærerne. I Mælkebøtte Kommune var den naturfaglige konsulent ikke en naturfagslærer fra starten. Det betød, at naturfagskonsulenten ikke havde stærke relationer til kommunens naturfagslærere. Desuden var der heller ikke et velfungerende netværk blandt naturfagslærerne i kommunen. Senere begyndte et netværk at spire frem, da kommunen ansatte en ny naturfagskonsulent som var naturfagslærer. I Morgenfrue Kommune lignede situationen den i Mælkebøtte Kommune. Men der var desuden rod i den kommunale skoleforvaltning. Det havde den konsekvens at den naturfaglige konsulent var overbebyrdet og gik ned med stress.
Disse eksempler illustrerer, at kommunale naturfagskonsulenters rolle forstået som deltagelse i netværksudvikling åbner for at opfatte dem som mæglere eller brobyggere, der medierer mellem lærere, skoleledere og skoleforvaltningen. Derfor bliver de en meget vigtig ressource i konstruktionen af professionelle lærende netværk.