Missionæren, disciplen, geniet og apostlen: den organisatoriske mellemmands kald

Hvad er det for et kald, der driver projektsamfundets mellemmænd? Hvad er det, der driver den medarbejder, som ikke har formel ledelsesret, men som alligevel ansporer og engagerer sine kolleger til at yde mere? Mit kapitel undersøger noget, der skal forstås i et lidt anderledes perspektiv end det strengt organisationsteoretiske, og jeg vil undervejs blandt andre inddrage filosofferne Louis Althusser (1918-1990) , Slavoj Žižek (f. 1949) og Søren Kierkegaard (1813-1855) , der på hver deres måde har teoretiseret det “at være kaldet”. Kapitlets originale bidrag er i forlængelse af dette at beskrive en række måder, hvorpå man kan være kaldet, der giver vidt forskellige måder at agere på som ledende. Jeg vil hævde, at der i hvert fald er fire væsensforskellige positioner: Missionæren, disciplen, geniet og apostlen. Hvor missionæren og disciplen begge er centrale for organisationens reproduktion og fortsatte lineære udvikling, er der noget ved både geniet og apostlen, som vitaliserer og potentielt forandrer.