Motion og bevægelse i skolen

I den første egentlige skolelov i Danmark fra 1814 var det intentionen, at eleverne skulle bevæge sig ”Een Time Dagligen”, som det hed i Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark (XXXX). Mange reformer og skolelove senere blev der i 2014 efter præcis 200 år gjort endnu et forsøg på at integrere bevægelsesaktiviteter i skolens hverdag. Blandt reformens mange nye tiltag har indførelsen af 45 minutters motion og bevægelse om dagen været en af de mere markante og udfordrende forandringer. Skolernes fysiske rammer, normer og regler har ikke været gearet til bevægelse, ligesom det er en omvæltning for det pædagogiske personale, at skulle integrere bevægelsesaktiviteter i hverdagen og undervisningen i de enkelte fag. Observationer af skolens praksis kan efterlade det indtryk, at bevægelsesaktiviteter og kropslig gøren og laden bliver opfattet som forstyrrelser i forhold til skolens væsentligste mål, læring (Jensen, 2015). Lærernes pædagogiske refleksioner har dermed tidligere i højere grad kredset om, hvordan de kunne få eleverne til at være stille.
Nærværende antologi præsenterer det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for at indføre motion og bevægelse i skolen, samt erfaringer på baggrund af de tre år skolerne har arbejdet med at implementere forandringerne. Ambitionen er, at artiklerne skal bidrage til at bygge bro mellem forskning og praksis, så intentionerne bag skolereformen kan folde sig helt ud. Der er behov for at udfylde et videnshul mellem eksempelvis evidensviden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring og kendskabet til praktiske motions- og bevægelsesaktiviteter. Antologien handler om, hvordan skolens pædagogiske personale pædagogisk og didaktisk kan arbejde med motion og bevægelse på et forskningsmæssigt grundlag.