Multikulturel lærerfaglighed som refleksionspraksis

Afhandlingen, Multikulturel lærerfaglighed som refleksionspraksis, er en undersøgelse af, hvordan lærere i folkeskolen omgås med det multikulturelle i deres pædagogiske praksis. Afhandlingen undersøger, hvordan læreres omgang med det multikulturelle udfolder sig i forhold til den konkrete, faglige og pædagogiske kontekst, lærerne arbejder inden for, og i forhold til den opfordringsstruktur, dagligdagen i skolen udgør. Afhandlingens primære teoretiske inspirationer er kritisk pædagogik og pædagogisk multikulturalisme. Afhandlingens afsæt er en ambition om at bidrage til en teoriudvikling inden for kritisk pædagogik og pædagogisk multikulturalisme, som i højere grad end den eksisterende forskning tager lærernes dagligdag og konkrete pædagogiske udfordringer alvorligt. Afhandlingen arbejder ud fra en ambition om at kombinere kritiske analyser af fag og uddannelse i et minoritetsperspektiv med et kritisk forandringsperspektiv på multikulturel pædagogik.
Afhandlingens empiriske undersøgelse er organiseret som et aktionsforskningsprojekt på en folkeskole. Med baggrund i den empiriske undersøgelse og det teoretiske begrebsapparat udvikler afhandlingen et blik for lærernes dagligdag og lærernes omgang med det multikulturelle, som kombinerer opmærksomheden mod det faktiske med opmærksomheden mod det potentielle. Den empiriske undersøgelse viser, at de eksisterende institutionelle betingelser, som de kommer til udtryk konkret i lærernes dagligdag, bidrager til produktionen af monokulturalistiske, monosproglige og ekskluderende faglige og pædagogiske refleksionspraksisser. Det er deri opmærksomheden mod det faktiske ligger. Men undersøgelsen viser også, at lærernes refleksionspraksis rummer mange ansatser til kritik af de eksisterende institutionelle betingelser og af lærernes egen pædagogiske praksis. Lærernes fagligheder, deres normative forståelser af hvad uddannelse skal være, og deres egne personlige erfaringer, udgør på forskellige måder ressourcer for lærernes problematisering af det eksisterende og for deres bestræbelser på at udvikle en mere inkluderende, mere myndiggørende pædagogisk praksis. Den empiriske undersøgelse viser, at den konkrete opfordringsstruktur, lærerne arbejder indenfor, har stor betydning for de måder, disse ansatser udfolder sig på, og at det er muligt at etablere opfordringsstrukturer, som i højere grad understøttet etableringen af det kritiske, det inkluderende og det multikulturelle som centrale kendetegn ved lærernes faglige refleksionspraksis. Det er deri opmærksomheden mod det potentielle ligger. I den forstand udfolder det potentielle sig, ikke som en abstrakt forandringsmulighed, men som et konkret potentiale, der er forankret og eksisterer som ansats i det eksisterende.
Afhandlingens analyser er bygget op omkring et tredelt faglighedsbegreb. Gennem begreberne referencefaglighed, didaktikfaglighed og dannelsesfaglighed viser analyserne, hvordan lærernes fagligheder udgør ressourcer for refleksioner over det multikulturelle, og hvordan det multikulturelle udgør en ressource for problematiseringen og den kritiske åbning af lærernes faglige refleksionspraksisser.