Multimodal lytning i et interaktionelt og dialogisk perspektiv

Præsentationen tager udgangspunkt i min phd-afhandling, der har til formål at identificere, karakterisere
og forstå faglige situationer i L1, hvor lytning finder sted. Lytning ligger som en underliggende præmis i det
meste af al undervisning, og god lytteforståelse er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i fagets
samtalepraksis og den faglige undervisning. Forskning viser imidlertid, at direkte undervisning i lytning
sjældent forekommer i skolen, hvilket er et problem, da effektiv lyttekompetence er et grundvilkår for både
læring og personlig udvikling. Forskningsmæssigt har lytning fået meget lidt opmærksomhed
sammenlignet med de andre kommunikative kompetencer læsning, skrivning og tale (Adelmann, 2002;
Brownell, 2018; Otnes, 2016). Det munder ud i følgende forskningsspørgsmål:
1: Hvad karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lytte events i to klasser i
danskfaget på mellemtrinnet?
2: Hvordan forstår eleverne sig selv som lyttende deltagere i danskfagsundervisningen?

Teoretisk rammeværk
Teoretisk skriver projektet sig ind i den internationale forskning inden for ”mundtlighed” og ”dialogisk
undervisning” (Alexander, 2008; Dysthe, 2005; Dysthe et al., 2020; Mercer, 2000; Wegerif, 2011, 2020). Det
dialogiske perspektiv udgør en overordnet ramme for studiet, og teoretisk knytter jeg derfor an til
lytteforskere, der forstår og undersøger lytning som et sociokulturelt fænomen med fokus på samtale,
interaktion og relationelle perspektiver (Adelmann, 2002, 2009; Janusik, 2010; Otnes, 2007; Sangster,
2004). Til at forstå samspillet i lytte- og samtalesituationerne i undervisningen knytter jeg an til Bakhtins
dialogiske tilgang (Bakhtin, 1981, 1995), idet antagelsen er, at sprog og sprogbrug ud over at være
grundlæggende kommunikativt altid foregår i en social praksis.

Metode
Metodisk bygger studiet på et kvalitativt, eksplorativt projektdesign. Gennem fokuseret etnografisk
feltarbejde i danskundervisningen i to sjette klasser undersøger jeg elevernes lyttepraksisser ud fra to
perspektiver: dels ud fra mit forskerperspektiv, hvor jeg gennem observation af undervisning undersøger
den lyttepraksis eleverne er en del af, dels forsøger jeg gennem videostimulerede samtaler at opnå viden
om fænomenet lytning gennem elevernes perspektiv, altså elevernes erfaringer med og oplevelser af at
være lyttende deltagere i klassens samtale- og lyttepraksis. De to perspektiver skal tilsammen bidrage til
en forståelse af skolens lyttepraksis, og hvad det vil sige at være en lyttende elev i skolen – ”being-doing-alistener” (Jacknick, 2021)

Fund
Studiet viser, at der er en diskrepans imellem, hvor meget elever indgår i lytteaktiviteter i
danskundervisningen, og hvor meget opmærksomhed færdigheden får. Undervisningen er præget af
uklare krav til eleverne i rollen som lytter, og der er behov for større bevidsthed i forhold til elevernes
lyttekompetence. Desuden er der behov for at skabe didaktiske situationer, som styrker elevernes
lyttekompetencer. Lytning handler ikke bare om at tilegne sig et budskab, fx har kontekst, spatialitet,
temporalitet, krop og emotionelle faktorer også betydning for elevernes meningsskabelse og forståelse.

Relevans for forskningsfeltet
Studiet søger gennem praksisnær og empirisk funderet viden at undersøge, hvilket bidrag til forståelsen af
danskfagets didaktik forskning i elevers lytning kan tilvejebringe. Studiet indgår som et praksisnært bidrag
til literacyforskningen i L1, der kan kvalificere og nuancere forståelsen af lytning som en vigtig
læringsstrategi på linje med tale, læsning og skrivning.