Mundtlighedsdidaktik i tysk og engelsk: Afprøvning og udvikling af aktivitetstyper med fokus på kommunikationsstrategier

Willingness to communicate – eller mangel på samme – fremhæves ofte som essentiel for fremmedsprogslørnernes mulighed for at udvikle deres mundtlige kompetencer. Flere rapporter (fx Andersen, 2020) bekræfter erfaringer vi selv har gjort os i undervisningen på Læreruddannelsen i Aarhus om, at dette område er udfordret, både i folkeskole og i læreruddannelsesregi. Kan et eksplicit fokus på kommunikationsstrategier være (en del af) svaret på problemet med elevernes manglende lyst til at udfolde sig på målsproget?

Denne artikel tager udgangspunkt i vores erfaringer med vores LULAB-projekt om mundtlighedsdidaktik i tysk og engelsk på tværs af uddannelsesarenaer (grunduddannelse, EVU, folkeskole) og målgrupper (lærerstuderende, lærere, elever). Projektet tager afsæt i udviklingen af mundtlighed som både en særlig kompetence og en særlig didaktik i sprogfagene engelsk og tysk. Vi betoner særlig af to årsager. For det første, fordi mundtlighed er en yderst kompleks størrelse, der bl.a. konstitueres af kognitive, psykologiske, sproglige og sociale færdigheder (Burns, 2019), og for det andet, fordi mundtlighed i fremmedsprogsfagene som nævnt ovenfor er under pres (Andersen, 2020) – og i høj grad også i en dansk skolekontekst (NCFF-undersøgelse om barriereanalyse om elevmotivation).

Projektets vision har været at klarlægge vores forståelse af mundtlighedskompetence og mundtlighedsdidaktik gennem undervisning i og om mundtlighed samt at fremme sproglørnernes kommunikationsparathed – med andre ord, deres willingness to communicate (MacIntyre, Dörnyei & Noels, 1998). Vi har derfor udviklet undervisningsmaterialer med fokus på kommunikationsstrategier og forskellige typer af kommunikative aktiviteter på tysk og engelsk. I denne sammenhæng har vi også gennemført undervisning med særligt fokus på at bevidstgøre lærerstuderende om deres egen mundtlige kompetence og deres eget begreb om mundtlighedsdidaktik gennem eksplicitte didaktiske greb og ansporet dem til at gøre det samme med deres elever i praksis.

Projektets empiri bygger således på vores undervisningserfaringer med de studerende baseret på de afprøvede materialer, de studerendes undervisningserfaringer med deres elever samt optagede sekvenser af elevsprog, som blev genereret i kommunikative situationer på baggrund af vores udarbejdede opgaver.

I artiklen vil vi yderligere verbalisere nogle faktorer, der har spændt ben for at realisere vores oprindelige visioner med projektet og de uforudsigelige udfordringer, vi er stødt på. Samtidig vil vi præsentere nogle betydelige indsigter, som vi som læreruddannere tager med os i vores fremtidige praksis og i den videre videnskonstruktion indenfor mundtlighedsdidaktikfeltet.