Musikaktiviteter

Problemstilling: Anvendelse af musik i forbindelse med daglig omsorg og perspektiver på hvordan dette påvirker oplevelsen af meningsfuldhed i hverdagen for mennesker med erhvervet hjerneskade.
Metode: Aktionsforskning og aktionslæring. På baggrund af Stenderups forskning (2020) er der i 2023-2024 gennemført et kompetence- og udviklingsforløb med støtte fra Helsefonden, SOH og VIA University College. Målgruppen er professionsprofessionelle ansat indenfor specialområdet Hjerneskadet, der ikke har uddannelse indenfor musik. Indholdet er faglige oplæg både af teoretisk og praktisk art fra musikterapeut, professionsuddannelsesunderviser og socialpædagog. Deltagerne har gennem ½ år gennemført prøvehandlinger i egen praksis med faglig støtte og vejledning på prøvehandlingerne cirka hver 14 dag. Dette danner grundlag for ny viden indenfor feltet. De teoretisk baserede fund fra de enkelte musikforløb bygger blandt andet på Nielsen teori om fortroligheder i det musikalske møde (1998; 2007). En teori undertegnede på forskellige vis har anvendt med flere perspektiver (2020; 2024), hvor jeg anvender et sociologisk-fænomenologisk perspektiv på oplevelse af fortrolighed i mødet mellem borger og musik.
Fund: Forløbets fund peger på, at musik kan støtte i forbindelse med blandt andet personlig pleje, sociale aktiviteter, regulering af hukommelse og arousal med signifikant forandring og forbedring. Dels for borgeren, der er ramt at den erhvervede hjerneskade i almen forstand, men også for relationen mellem borger og personaler samt borger og borger i mellem. Alt sammen elementer, der har betydning for den enkelte borgers levevilkår og livskvalitet. Perspektiverne vedrørende livskvalitet tager udgangspunkt i trivslens fem grundelementer, PERMO (Tarragona, 2013 i Løw, 2019).
Forankringen mod sessions tema: En introduktion til de teoretiske positioner og over indholdselementer i undervisningen samt fortællinger fra forløbets prøvehandlinger formidles. Der afsluttes med dialog om et eller flere dilemmaer, bl.a. hvordan vi kan blive endnu bedre til at dokumentere musikkens betydning for borgerens oplevelse af meningsfuldhed og perspektiver på at få adgang til borgerens bagkatalog i musik.