Når børn leger anderledes, end de voksne forventer

Kapitlet diskuterer, hvordan børns selvorganiserede leg kan blive overset, misforstået eller afbrudt, så børnene forstyrres i deres legefællesskaber, fordi lege opleves som ’ikke leg’ eller som udfordringer i legekompetencer. Kapitlet belyser teoretisk og empirisk, hvordan leg kan forstås i et pædagogisk perspektiv som en institutionel problematik frem for en individorienteret problematik. Hensigten hermed er at vise, hvordan pædagoger kan understøtte børnenes deltagelse i selvorganiserede legefællesskaber ved at tage afsæt i ”legens sociale sprog”. Derigennem gives et bud på, hvordan pædagoger kan få blik for børns forståelse af, hvordan rammesætning af leg og børnefællesskab har betydning for børns leg.