Når det spiller... Forventninger i radiografisk praktik

Baggrund
I University College Lillebælt er der øget fokus på både studerendes trivsel og reducering af frafald og en øget social mobilitet. Radiografstuderende møder forskellige forventninger på skolen og i klinisk praktik. Det er denne opgaves grundantagelse, at et fokus på disse forventninger kan medvirke til at reducere frafaldet af radiografstuderende. Forholdet mellem forventninger til studerende i klinisk praktik og de studerendes egen forestilling om, hvad klinikken forventer af dem er endnu ikke undersøgt i en radiografisk kontekst. Ulriksen og Holmegaard m.fl. har undersøgt ’den implicitte studerende’ på KU og de studerendes strategier til at håndtere kløften mellem egne forventninger og den virkelighed, de møder. Højbjerg har beskæftiget sig med begrebet professionshabitus blandt kliniske vejledere i sundhedsvæsenet, og Axelsen og Olesen har arbejdet med brudtænkning inden for social- og sundhedssektoren med henblik på at ændre på personalets vaner.

Metode
To gruppeinterviews blev udført med informanter fra henholdsvis klinisk praktik og blandt studerende. Begge interviews anvendte fotoelicitering, og informanterne skulle med udgangspunkt i en række selvvalgte billeder beskrive henholdsvis ’den gode’ og ’den dårlige radiografstuderende’. Interviewene blev efterfølgende analyseret med tematisk analyse. Og udsagn blev derpå sammenlignet og analyseret teoretisk særligt ved hjælp af Pierre Bourdieus begreber.

Resultater
Analysen viser tendenser til, at klinikkens forventninger til studerende kredser om begreber som omhu, ydmyghed, samstemmighed, tillid, pligtopfyldelse og punktlighed, og de studerende lægger i højere grad vægt på den studerendes eget ansvar for egen læring, initiativ, bidrag til den gode stemning – altså de sociale relationer.

Konklusion
Klinikkens forventninger bygger ifølge teorien på professionens egen historik med professionskampe samt det kliniske professionsfelt med de positioner og kapitalformer, der gør sig gældende. Studerendes forestillinger bygger derimod på det ansvar og de værdier, som særligt ligger i den aktuelle ungdomskultur, men som også understøttes af uddannelsesinstitutionens formelle struktur. Vejledningens mål må være dels at justere vejledningen i forbindelse med optaget af nye studerende og dels at medvirke til at gøre op med den habitus, de studerende forventes at handle ud fra.