Når et udfordret arbejdsliv skaber et udfordret børneliv

Dette kapitel bygger på fund fra mit Ph.d. Trivsel i daginstitutionen, et spørgsmål om det kropslige, kollektive og konfliktuelle (Lind 2019). Trivsel er et centralt element i det pædagogiske arbejde, men det er problematisk, når trivsel anskues som et individuelt fænomen, og når børns trivsel ikke forbindes til et socialt fremmedgørende arbejdsliv. Fremmedgørelse referer her til instrumentelle relationer (objekt-subjekt relationer) med barrierer for involverede og engagerede samspil med andre. Når trivsel ses som et aspekt hos barnet tenderer de rammer, strukturer og samfundsmæssige dynamikker som omkranser hverdagen og personalets arbejdsliv til at forsvinde. I et presset arbejdsliv, bliver det kropslige og konfliktuelle børneliv problematisk, og det kalder på et ordningsarbejde med henblik på at alle kan komme helskindet igennem hverdagen. I dette bliver nogle børn særligt synlige som bekymringsvækkende, idet deres sociale samspil med andre børn, bidrager til oplevelse af uro og kaos. Fremfor at fokusere på udsathed, som et træk hos et barn, forbindes trivsel og udsathed til arbejdslivet og til de sociale og strukturelle betingelser for dette.