Når man hellere vil sidde hjemme: En artikel om skolevægring og om at få eleverne tilbage i skolen

Først vil vi introducere til to overordnede diskurser, der på en måde kæmper om at definere årsagerne til -og løsningerne på skolevægring. I samme ombæring vil vi stille os i den ene af disse to diskurser. Dernæst griber vi fat i tal og definitioner. Tallene siger noget om, hvor mange elever i skolen, der rammes af en ulyst til at gå i skole og som derfor bliver hjemme i stedet. Definitionerne siger om, hvad der kan karakterisere hjemme- og skolelivet for børn, der ikke ønsker at være i klassen og på skolen. Definitionerne og tallene går ikke fri af diskurserne, snarere er de tonede af disse. Det er derfor, vi helt åbenlyst stiller os ind i den ene af de to lyskegler, som kaster lys på fænomenet skolevægring. På den måde er det helt transparent, hvad vi gør, og har man som læser lyst til at stille sig ind i den anden lyskegle, kan man fint gøre dette. Artiklen er et tilbud om en forståelse af- og løsninger på skolevægring. Der findes andre, blot ikke i denne tekst.
Artiklen vil herefter introducere til nogle narrative ideer, forestillinger og antagelser for derefter at give et eksempel på, hvordan man med eleverne som eksperter på egen skoleklasse og skoletrivsel, i fællesskab med dem og forældrene, med hjælp fra de narrative ideer, kan skabe en bedre klasse. Målet at nedbringe ulysten til at gå i skole, hvilket får nogle elever til at blive hjemme. Målet er at give eleverne lyst til at gå i skole. Artiklen er på ingen måde udtømmende; vi kunne tage fat mange andre steder, fx i didaktikken eller i elevmedbestemmelsen, men pladsen er ikke til dette. Vi fokuserer derfor kun på et enkelt eksempel, og vores forhåbning er, at dig, der læser artiklen, får ideer til, hvordan man konkret kan arbejde med at gøre klassen til et bedre sted at være, så man ikke kan lade være med at gå i skole.